Aktuel praksisnær forskning i børn og daginstitutioner

Vi ser i dag, at hverdagslivet i daginstitutionerne generelt er kommet mere under pres - et læringspres, et tidspres og et pres rettet imod at være fleksibel og formbar. Børnene, også de yngste børn, er således også kommet mere under pres. De skal hurtigere end tidligere præstere noget, og de evalueres og bedømmes. Samtidigt ses der i dag en række krisetegn - den institutionaliserede barndom viser sig i disse år at have en mørk bagside. Et stigende antal børn har det ikke godt - de mistrives.

Dette forskningsprojekt ønsker at undersøge, om der kan siges at være en sammenhæng mellem disse to udviklingstendenser: en intensivering i velfærdsstaten, og dermed også i daginstitutionerne og i børns hverdagsliv, på den ene side og en tendens til øget mistrivsel hos børn på den anden side. Projektet vil lave tre historiske nedslag og belyse: udviklinger i den politiske styring af daginstitutionsfeltet, tiltag og konsekvenser på kommunalt niveau, forandringer i betingelserne for det pædagogiske arbejde, ændringer i børns hverdagsliv i daginstitutioner og tendenser og kampe om pædagogisk legitimitet.

Forskere i projektet: Jan Kampmann & Kim Rasmussen

Dette forskningsprojekt er et delprojekt under temaet: Barndommens intensivering og det pædagogiske arbejdes styring.

Du kan også læse en artikel om projektet, der uddyber dets relevans, vidensbidrag og metoder!

Det var særligt de flersprogede børns tilstedeværelse i daginstitutionerne i 1980´erne, der bidrog til, at børns sproglige udvikling kom på dagsordenen. Et fokus på sprog er kun sidenhen intensiveret. Nu drevet af et politisk fokus på sproget som centralt for at styrke flersprogede børns skoleparathed og integration – og med en lang række programmer og indsatser i daginstitutionerne til følge.

Dette forskningsprojekt ønsker at undersøge sprogmiljøet for flersprogede børn. Projektet består af tre dele og kombinerer analyse af statslige styredokumenter, videoetnografisk feltarbejde og værksteder med pædagogisk personale. Første del er en historisk analyse af hvordan sprog, flersprogethed og flersprogede børns sprogudvikling er blevet forstået fra 1980´erne til i dag. Anden del vil undersøge det formelle og uformelle sprogmiljø for flersprogede børn i en dansk daginstitution. Her udforskes, hvad der ser ud til at understøtte børns lyst til at udtrykke sig og interagere sprogligt i forskellige sammenhænge, og hvad der ser ud til at hæmme det. I tredje del vil vi i samarbejde med pædagogisk personale diskutere, hvordan der kan udvikles et inkluderende sprogmiljø med en sensitiv sprogpædagogik i forhold til flersprogede børn i danske daginstitutioner.

Forskere i projektet: Annegrethe Ahrenkiel & Lars Holm

Dette forskningsprojekt er et delprojekt under temaet: Barndommens intensivering og det pædagogiske arbejdes styring.

Du kan også læse en artikel om projektet, der uddyber dets relevans, vidensbidrag og metoder!

Der har siden 1970’erne været forældremodstand indenfor daginstitutionsområdet. Men forældrebevægelsen for minimumsnormeringer #Hvorerderenvoksen skiller sig ud som både større, mere organiseret og politisk indflydelsesrig. #Hvorerderenvoksen har i samspil med de pædagogiske fagforeninger formået at presse en lov om minimumsnormeringer igennem, der har økonomiske (og muligvis strukturelle) effekter ned i den enkelte kommune.

Dette forskningsprojekt ønsker at undersøge forældrebevægelsen som en reaktion og modstand på en intensivering af barndommen. Gennem interviews med nøglepersoner i bevægelsen, samt dokumentstudie af centrale kilder vil projektet undersøge #Hvorerderenvoksen som social og politisk bevægelse, og dens motivation, idealer, krav og selvforståelse. Derudover udforskes, hvordan dette relaterer sig til daginstitutionerne, det pædagogiske personale, fagforeningerne og det politiske system.

Forskere i projektet: Tomas Ellegaard

Dette forskningsprojekt er et delprojekt under temaet: Barndommens intensivering og det pædagogiske arbejdes styring.

Der er aktuelt et meget svagt fokus på æstetik i dagtilbudsfeltet. Hvor æstetiske aktiviteter som musik, sang, dans, håndarbejde, billedkunst, drama og teater tidligere har haft en vigtig plads i den pædagogiske praksis, er dette fokus væsentligt nedtonet i dag. Også på pædagoguddannelsen er kendskabet til og fortroligheden med æstetiske aktiviteter stort set fraværende. Dette til trods for at megen forskning har peget på æstetik som en vigtig del af børns dannelse og udvikling.

Dette forskningsprojekt sætter fokus på de æstetiske og emotionelle aspekter af tilværelsen – særligt i forhold til børns trivsel og udvikling. Gennem psykodynamisk spædbarnsobservation og interviews undersøger projektet, hvilke emotionelle erfaringer (f.eks. frygt, overraskelse, sorg, afsky, raseri, forventning, henrykkelse vrede, panik, glæde og tristhed) børn gør sig i mødet med æstetiske aktiviteter i dagtilbud. Projektet fokuserer desuden på, hvilke følelser, stemninger og oplevelser, der skabes mellem børnene og mellem børn og voksne ifm. æstetiske aktiviteter.

Forskere i projektet: Thomas Gitz-Johansen

Dette forskningsprojekt er et delprojekt under temaet: Emotionalitet som potentiel fælles rigdom i pædagogers og børns daginstitutionsliv: En kvalificering af æstetiske, normative og naturrelaterede aspekter af emotionel gensidighed i daginstitutionslivet.

Du kan også læse en artikel om projektet, der uddyber dets relevans, vidensbidrag og metoder!

Diskussioner om køn og etnicitet har længe haft relevans for pædagoger, ledere, forældre og beslutningstagere på dagtilbudsområdet. Forskning har dokumenteret, hvordan majoritetens normer (heteroseksuel hvid middelklasse) i danske børnehaver tages for givet og bliver usynlige. På trods af lovgivning og værdier, der fremmer lighed og inklusion, betyder denne usynlighed, at nogle børn oplever marginalisering, stigmatisering og diskrimination i en tidlig alder. I den nuværende forskning i køn og etnicitet i institutionelle sammenhænge er begrebet emotionalitet enten fraværende eller indgår begrænset. Emotionalitet omhandler den følelsesmæssige oplevelse af sociale forskelle, og derfor er emotionalitet afgørende for vores viden og forståelse af, hvad forskelle betyder, og hvordan de opleves af børn og voksne i daginstitutioner.

Dette forskningsprojekt ønsker, med afsæt i empirisk materiale fra tidligere daginstitutionsprojekter, at udvikle et teori- og begrebsapparat, der kan indfange emotionalitet. På den måde gør projektet det muligt at skabe viden og forståelse for, hvordan børn og voksne føler køns- og etnisk ulighed i daginstitutioner. Ved at tage udgangspunkt i empiriske studier om køns- og etnicitetsmæssige forskelle, udvikler projektet et emotionalitetsbegreb, som er egnet til fremtidige studier af (u)lighed i daginstitutioners hverdagsliv.

Forskere i projektet: Marta Padovan-Özdemir & Jo Krøjer

Dette forskningsprojekt er et delprojekt under temaet: Emotionalitet som potentiel fælles rigdom i pædagogers og børns daginstitutionsliv: En kvalificering af æstetiske, normative og naturrelaterede aspekter af emotionel gensidighed i daginstitutionslivet.

Du kan også læse en artikel om projektet, der uddyber dets relevans, vidensbidrag og metoder!

Tidligere forskning har peget på de sanselige og følelsesmæssige oplevelser som led i at dyrke socialt og økologisk bæredygtige relationer i det pædagogiske arbejde med skovens ikke-menneskelige aktører - f.eks. dyr, planter, svampe, vejret, såvel som menneskeskabte artefakter. Dette møde med ’naturen’ kan netop få betydning for børnenes såvel som voksnes personlige udvikling og som centralt led i den gensidige sociale omsorg, der sker mellem pædagogerne og børnene. Dog kan disse erfaringer med at sanse og føle skovens ’imødekommenhed’ opleves som vanskelige at sætte ord og begreber på.

Dette forskningsprojekt ønsker at udforske denne sanselige og følelsesmæssige dimension af naturoplevelser og sætte yderligere ord og begreber på dette. Projektet kobler deltagende observation i naturrelaterede hverdagspraksisser i daginstitutioner med fælles analyseprocesser mellem forskere og pædagoger. Hensigten er bl.a. at udforske, hvorvidt og hvordan den sanselige og følelsesmæssige dimension af naturoplevelser kan udvides til daginstitutionens indendørs praksisser.

Forskere i projektet: Niklas A. Chimirri

Dette forskningsprojekt er et delprojekt under temaet: Emotionalitet som potentiel fælles rigdom i pædagogers og børns daginstitutionsliv: En kvalificering af æstetiske, normative og naturrelaterede aspekter af emotionel gensidighed i daginstitutionslivet.

Du kan også læse en artikel om projektet, der uddyber dets relevans, vidensbidrag og metoder!

Igennem de senere år er forældre af både forskere og politikere i stigende grad blevet udråbt som afgørende for deres børns muligheder og læring. Dette har ikke blot skabt nye opgaver for forældre men også for pædagogisk personale, fordi det er dem, der formidler de opgaver, forældre forventes at varetage. Når forældre i stigende grad inddrages på denne måde, skaber det særlige forestillinger om, hvilke opgaver forældre kan og skal løse.

Dette forskningsprojekt ønsker at undersøge, hvilke forståelser af familie og forældreskab, pædagoger trækker på i deres samarbejde med forældre. Projektet belyser gennem gruppeinterviews og en spørgeskemaundersøgelse bl.a., hvilke dilemmaer pædagoger oplever i samarbejde med forældre om børns læring. Derudover søger projektet svar på, hvordan pædagoger forstår forældrenes roller og ansvar, og samt hvilke forståelser af familielivets arbejdsdelinger, der trækkes på i den forbindelse.

Forskere i projektet: Allan Westerling & Pernille Juhl

Du kan også læse en artikel om projektet, der uddyber dets relevans, vidensbidrag og metoder!

I de senere år har et omfattende fokus på tidlig læring præget daginstitutionernes virke, og tilskyndet pædagoger til at udvikle læringsmiljøer. Formålet med en styrket indsats i forhold til tidlig læring er, at det tænkes at kunne modvirke (lærings)ulighed, der skyldes børnenes forskelligartede hverdagsbetingelser og familiebaggrund. Pædagogisk personale forventes i dag ligeledes at støtte forældre i deres arbejde med at fremme deres børns læring. Spørgsmålet er, hvilke betingelser denne udvidede læringsdagsorden skaber for børn med forskellige familiemæssige baggrunde, og hvilken betydning disse betingelser har for børns orienteringer og deltagelse i daginstitutionen.

Dette forskningsprojekt ønsker at undersøge, hvilken betydning et øget og udvidet læringsfokus har for forskellige børns aktiviteter i daginstitutionen, og hvilken betydning familien tillægges af det pædagogiske personale ift. små børns læring. Gennem etnografisk feltarbejde i en daginstitution og interviews med forældre og pædagoger, fokuserer projektet på børns deltagelse i formelle og uformelle læringsmiljøer i børnehaven. Det søger desuden at forstå, hvordan forskelle i børns aktiviteter og ageren hænger sammen med organiseringen af læringsmiljøer, børnenes familiebaggrund og de måder hvorpå de og deres familier fortolkes af daginstitutionens professionelle.

Forskere i projektet: Karen Ida Dannesboe

Dette forskningsprojekt er et delprojekt under temaet: Småbørnsfamiliers positioneringer og prioriteringer ift. læringsdagsordenen.

Et begreb om ’læringstab’ blev udbredt under corona-nedlukningerne, hvor børn var mere hjemme og sammen med deres familier. Med begrebet udtrykkes en bekymring for, om der kan ske et læringstab, når børn er meget hjemme, f.eks. også i den lange sommerferie. Dette gælder børn generelt, men især børn med særlige behov. Det aktuelle fokus på læring, sammen med et ønske om at give alle børn gode muligheder, har skabt fokus på, hvorvidt og hvordan forældre kan understøtte deres børn, når de ikke er i institution.

Dette forskningsprojekt ønsker at undersøge, hvordan familier til de største børnehavebørn bruger sommerferien, og hvordan og hvorvidt det aktuelle læringsfokus har betydning i familiernes ferie. Gennem feltarbejde i en daginstitution og interviews med forældre ønsker projektet at fokusere på forældrenes prioriteringer i sommerferien, samt hvilken rolle læringsdagsordenen har for tilrettelæggelsen af feriens aktiviteter.

Forskere i projektet: Dil Bach

Dette forskningsprojekt er et delprojekt under temaet: Småbørnsfamiliers positioneringer og prioriteringer ift. læringsdagsordenen.

Læs artikel om projektet, der uddyber dets relevans, vidensbidrag og metoder.

Siden 2005 har der været frit børnehave- og skolevalg under forudsætning af plads og social sammensætning. Noget tyder på, at en del forældre har taget denne mulighed til sig og investerer tid og ressourcer i at finde den rigtige institution til deres børn. Det er i tråd med internationale tendenser, hvor forskning imidlertid peger på, at det frie skolevalg reelt forstærker sociale skillelinjer i samfundet.

I dansk sammenhæng har både børnehave og skole været tænkt klasseoverskridende. Det er også ræsonnementet bag politiske tiltag, der tilsidesætter forældrevalg og tildeler børn pladser i andre sociale miljøer. Udkommet af disse - for nogle frie, for andre begrænsede - valg er imidlertid ikke undersøgt, hverken ift. forældresamarbejde eller børnenes sociale præferencer.

Dette forskningsprojekt sætter fokus på sammenhængen mellem børnehaveophold og social baggrund. Gennem feltobservationer og interviews vil projektet dels undersøge baggrunden for forældres valg af børnehave og skole, dels børnenes legerelationer i lyset af deres socio-økonomiske baggrunde. Mere overordnet er det hensigten herigennem at bidrage til at belyse, hvilken rolle børnehaven spiller ift. at understøtte eller overkomme sociale skillelinjer i samfundet.

Forskere i projektet: Eva Gulløv

Dette forskningsprojekt er et delprojekt under temaet: Småbørnsfamiliers positioneringer og prioriteringer ift. læringsdagsordenen.