Aktuel praksisnær forskning i børn og daginstitutioner

I Danmark antages det ofte, at ligestilling allerede er opnået, og at ligestilling af børn sikres gennem deres egne valg og fravalg. Denne nordiske exceptionalisme og liberale forståelse af ligestilling kan dog være barrierer for reel ligestilling, da det overses, hvordan køns- og racestereotyper videreføres. Normkritisk pædagogik sigter mod at modvirke ulighed i daginstitutioner, men er kun delvist teoretisk udviklet. Tilgangen balancerer nemlig mellem at være universel og pluralistisk, hvilket har ført til kritik af, at den snarere skaber nye ekskluderende normer end udfordrer de eksisterende.

Dette forskningsprojekt undersøger forskellige teoretiske forståelser inden for den normkritiske pædagogik, samt hvordan disse kan udvikles for at styrke ligestillingsperspektivet. Forskningsprojektet bidrager med viden, der kan være med til at kvalificere pædagogers ligestillingsarbejde, hvilket kan modvirke ulighed. Dette er relevant for både pædagoguddannelsen og daginstitutionernes læreplansarbejde.

Forskere i projektet: Jo Krøjer & Marta Padovan-Özdemir

Projektperiode: 01/02/2025 → 31/12/2027

De seneste årtier har der været øget politisk og fagligt fokus på børns tidlige sproglige udvikling for at modvirke uligheder. Dette har ført til indførelsen af læreplaner, sproglige evalueringsredskaber og flere materialer til forældre og daginstitutioner, samt kommunale og institutionelle strategier for sprogpædagogik. Selvom alle disse indsatser kun udgør en lille del af hverdagen i en daginstitution, spiller de en central rolle i den statslige regulering af barndommen. Børn udvikler dog ikke kun sprog gennem voksenstyrede tiltag – hele institutionshverdagen og børns øvrige liv er betydningsfuldt for deres sproglige udvikling.

Dette forskningsprojekt undersøger, hvordan hele institutionshverdagen – ikke kun særligt tilrettelagte sprogpædagogiske aktiviteter – bidrager til børns sproglige udvikling. Det sigter mod at udvikle teoretiske begreber og empirisk viden om sammenhængen mellem sprogbrug og steder i daginstitutioner. Projektet tager afsæt i fire sprogligt etnografiske undersøgelser, som forskerne tidligere har gennemført. Empirien fra disse undersøgelser – bestående af video- og lydoptagelser, feltdagbøger og fotos – vil i dette nye projekt blive anvendt mere systematisk til at undersøge, hvordan visse steder fremmer eller begrænser børns sproglige udfoldelser, samt hvordan børn selv transformerer de steder, der er tilrettelagt for dem i institutionen. Denne viden er relevant for udviklingen af sprogpædagogiske tilgange, der understøtter børns sproglige udfoldelsesmuligheder.

Forskere i projektet: Annegrethe Ahrenkiel & Lars Holm

Projektperiode: 01/02/2025 → 31/12/2027

Hvor det i 1960’erne kun var et fåtal af de 1-5-årige, der gik i daginstitution, er dette nu normen for langt de fleste danske småbørn, mens hjemmepasning er blevet usædvanligt. Siden 2016 er antallet af børn der hjemmepasses med og uden offentligt tilskud til hjemmepasning dog steget. Dette forskningsprojekt undersøger baggrunden for denne udvikling.

Forskningsprojektet undersøger hjemmepassende forældre som en prisme for forestillinger om og kritik af det institutionelle børneliv og mulige alternativer. Undersøgelsen er forankret i en mere overordnet undersøgelse af samspillet mellem det aktuelle forældreskab og de statslige pasningsinstitutioner. Projektet består af flere elementer: En kortlægning hjemmepasningens udvikling over de seneste 25 år gennem blandt andet dokumentstudier. En kvalitativ interviewundersøgelse af familier, der vælger hjemmepasning – særligt deres forhold til daginstitutioner. Projektet vil belyse forestillinger om den gode barndom, undersøge om hjemmepasning kan inspirere daginstitutionspædagogik, og diskutere om hjemmepasserfamilier kan betragtes som frontløbere i et samfund, hvor opdragelsen er intensiveret. Hvor hjemmepasning kan ses som en kritik af barndommens intensivering og samtidig paradoksalt som en intensivering af forældreskabet. Endelig undersøges, hvad hjemmepasning betyder for balancen mellem offentlig og familiær omsorg.

Forskere i projektet:Tomas Ellegaard

Projektperiode: 01/02/2025 → 31/12/2026

Dette forskningsprojekt er et delprojekt under temaet Forandrede relationer mellem danske daginstitutioner og familier. Forskningstemaet beskæftiger sig med betingelserne for ’shared care’ som aktuelt er under forandring, og består af to delprojekter.

Da regeringen i 2019 lancerede 1000 dages-programmet for at støtte sårbare familier, blev 80 % af midlerne afsat til daginstitutionsområdet. Programmet medførte en række nye interventioner, der har betydning for forældresamarbejdet. Samarbejdet mellem pædagogiske professionelle og forældre forventes at være baseret på tillid, respekt og åbenhed, og pædagoger vægter konsensus samt de uformelle relationer til forældre. Samtidig stiger antallet af regler for, hvordan forældresamarbejdet skal foregå, og hvad det skal indeholde.

Dette forskningsprojekt undersøger, hvordan forældre inddrages i tidlige indsatser i daginstitutioner, og hvad det betyder for den pædagogiske praksis. Projektet udspringer af forskernes tidligere forskning, der har undersøgt forældreinddragelse og -samarbejde i daginstitutioner. Med dette udgangspunkt fokuserer projektet på, hvordan tidlige indsatser for betydning i pædagogiske arbejde i daginstitutionen, herunder for samarbejdet mellem pædagoger og forældre. Empirien består af dokumentanalyser af programmer og metoder, der anvendes i daginstitutionsregi, samt interviews med pædagoger, pædagogiske konsulenter og ledere, der alle har indsigt i, hvordan forældre inddrages i tidlige indsatser.

Forskere i projektet: Allan Westerling & Pernille Juhl

Projektperiode: 01/02/2025 → 31/12/2027

Dette forskningsprojekt er et delprojekt under temaet Forandrede relationer mellem danske daginstitutioner og familier. Forskningstemaet beskæftiger sig med betingelserne for ’shared care’ som aktuelt er under forandring, og består af to delprojekter.

Digitale medier er blevet en integreret del af små børns liv i Danmark. Børn bruger dem selv til film og spil, mens forældre og pædagoger dokumenterer hverdagslivet omkring dem. Også kommunikationen mellem forældre og pædagoger er blevet mere digital. Denne udvikling er ofte til debat, da digitale medier er fast inventar i både daginstitutioner og familier. Diskussionerne er ofte normative og knytter sig til forestillinger om det gode børneliv, børns trivsel og, hvad børn bør bruge tid på.

Dette forskningsprojekt undersøger forestillinger om børn, trivsel, pædagogik og familieliv, som både kommer til udtryk i normative debatter og viser sig i prioriteringer relateret til digitale tidspraksisser i små børns liv. Projektet fokuserer på, hvordan digitale teknologier indgår i små børns hverdag, og hvordan forældre og pædagoger forvalter deres egen og børnenes gang med digitale medier. Projektet bygger på etnografisk feltarbejde i og omkring fire dagtilbud samt interviews med pædagoger og forældre. Det bidrager med ny viden om, hvilken betydning samfundets digitale transformation har for små børns hverdagsliv i familier og dagtilbud, den pædagogiske opmærksomhed, forældresamarbejde samt de normer og moralske vurderinger, som pædagogikken hviler på.

Forskere i projektet: Eva Gulløv & Karen ida Dannesboe

Projektperiode: 01/08/2025 → 31/12/2027

Dette forskningsprojekt er et delprojekt under temaet Tidspraksisser, pædagogik og forestillinger om børn og trivsel. Forskningstemaet undersøger hvordan forestillinger om børn, trivsel, opvækstbetingelser og pædagogik hænger sammen med forvaltning og opfattelser af tid, og består af tre delprojekter.

I daginstitutioner er tidsrammer ofte mere fleksible udendørs end indendørs, hvor hverdagen typisk er struktureret omkring tilrettelagte aktiviteter, måltider og eventuelle lure. Børn har desuden typisk større indflydelse på deres tid udenfor, og nogle forældre vælger ligefrem institutioner med gode udendørsarealer netop på grund af de frie rammer. Samtidig findes der i både det pædagogiske arbejde og den eksisterende forskning en tendens til at romantisere uderumspraksisser som mere demokratiske og frie. Det er dog ikke tilstrækkeligt afdækket, hvordan disse praksisser kan variere på tværs af konkrete steder og pædagogiske aktiviteter og hvad de betyder for børnenes muligheder for at medskabe den samlede tidslige organisering af hverdagslivet på institutionen.

Dette forskningsprojekt undersøger, hvordan forskellige steder – både indendørs og udendørs – inviterer børnene forskelligt ind i den tidslige organisering af pædagogiske aktiviteter og den samlede institutionelle hverdag. Det ser også på, hvordan daginstitutionens valg af aktivitetssteder hænger sammen med pædagogers og forældres forestillinger om det gode børneliv. Forskeren vil over et år regelmæssigt besøge institutioner, der arbejder fleksibelt med tidsrammer, indenfor og udenfor, idet de tilpasses børns og pædagogers mere umiddelbare engagementer. Den deltagende, observerende tilgang sigter mod langsomt og nænsomt at skabe vedvarende samarbejdsrelationer med institutionerne, forældre, børn og børneforskere. Projektets mål er at bidrage med viden, der kan understøtte børns udviklingsmuligheder på tværs af de steder og kontekster, der præger deres hverdag i både daginstitutionen og alle andre steder, hvor de færdes.

Forskere i projektet: Niklas Alexander Chimirri

Projektperiode: 01/02/2025 → 31/12/2027

Dette forskningsprojekt er et delprojekt under temaet Tidspraksisser, pædagogik og forestillinger om børn og trivsel. Forskningstemaet undersøger hvordan forestillinger om børn, trivsel, opvækstbetingelser og pædagogik hænger sammen med forvaltning og opfattelser af tid, og består af tre delprojekter.

I dag ser vi et nøje reguleret system af pauser i de fleste samfundsinstitutioner – vuggestuebørn sover middagslur, skolebørn holder frikvarterer og arbejdspladser har frokostpauser. Børnehavebørn derimod har ingen skemalagte pauser, men der er en stærk forestilling blandt pædagoger og forældre om, at de har godt af at komme udenfor efter frokost. Men hvad hvis nogle børn i stedet har brug for tid alene eller at være indenfor med ganske få andre?

Dette forskningsprojekt undersøger, hvad pausepraksisser siger om småbørnspædagogik, forestillinger om børn og børnehaver samt børns livsbetingelser og handlemuligheder. Projektet tager udgangspunkt i tidstaktikker, dvs. de måder, hvorpå børn forhandler børnehavens tidsorganisering – og ser på, hvordan børn selv udtrykker behov for hvile og pauser. Derudover undersøges, hvordan pædagoger og forældre opfatter forskellige børns pausebehov, herunder hvilken rolle familiens klasse- og kropsprofil evt. spiller. Gennem feltarbejde i en socialt sammensat børnehave bidrager projektet med viden om børnehavebørns handlemuligheder og livsbetingelser – både som medlemmer af familier og som børn i en voksenstyret institutionshverdag. Dermed rejser projektet spørgsmålet om, hvorvidt børnehaven er indrettet på børnenes præmisser eller snarere som en arbejdsplads.

Forskere i projektet: Dil Bach

Projektperiode: 01/02/2025 → 31/12/2027

Dette forskningsprojekt er et delprojekt under temaet Tidspraksisser, pædagogik og forestillinger om børn og trivsel. Forskningstemaet undersøger hvordan forestillinger om børn, trivsel, opvækstbetingelser og pædagogik hænger sammen med forvaltning og opfattelser af tid, og består af tre delprojekter.