Pædagoger på konference om ulighed: Vi har stadig meget at lære i Danmark

Internationalt bliver Danmark ofte brugt som pragteksemplet for lighedsskabende dagtilbud, men på hvilke punkter kan vi lære af erfaringer fra andre lande? Det har en pædagog, en leder og en udviklingskonsulent reflekteret over efter fire dage på den internationale konference, RECE.

Af: Kasper Sørensen

Den 6. marts 2019

Danske dagtilbud har med resten af de nordiske velfærdsstater en stærk og stolt tradition for reformpædagogik, som i udlandet ofte trækkes frem som det gode eksempel til at bekæmpe ulighed. Men hvis vi vender perspektivet om, hvad kan danske daginstitutioner så lære af internationale erfaringer? Det har en pædagog, en leder og en udviklingskonsulent reflekteret over, efter at de i efteråret 2018 var på den internationale dagtilbudskonference ”Reconceptualizing Early Childhood Education and Care” (RECE) med oplæg af praktikere og forskere fra hele verden. Temaet var ulighed i dagtilbud.

Pædagog Marianne Fuchs fra Børnehuset Bullerby i Roskilde var afsted sammen med tre kollegaer, som alle fandt oplæggene inspirerende og oplysende. Marianne blev dog også opmærksom på, hvad der kan gøres bedre:

”De mange perspektiver på ulighed har helt sikkert sat noget i gang hos os. Vi tror i Danmark, at vi er nået langt i forhold til at bekæmpe ulighed, men når vi så får set os grundigt omkring, er der stadig meget at lære. Det synes jeg RECE-konferencen åbnede mine øjne for. Vi har efterfølgende delt en masse tanker i personalegruppen og vender ofte tilbage til vores oplevelser på RECE.”

Konferencen foregik på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) i Emdrup d. 14.-18. oktober, 2018.

Risikerer vi at gøre børnene forkerte?

Et af de oplæg, som gjorde særligt stort indtryk på deltagerne, var en præsentation med titlen ”Inequities of personhood: Thinking about children as beings (not becomings) in India, Lebanon and the United States”, som fire forskere stod for.

En af oplægsholderne præsenterede et eksempel, hvor en ’førskolelærer’, som det hedder i USA, taler med en børnegruppe om vejret. Læreren står med en planche over de fire årstider, hvor sommer er markeret med en sol, efterår er grå sky og regn, vinter er sne og forår er en sol, der titter frem bag en sky. Læreren spørger børnene ”hvordan er vejret i dag?” Børnene kigger ud af vinduet, hvor det er gråt og overskyet, og råber ”overskyet!”. Læreren siger ”nej, solen skinner” og irettesætter børnene for deres ’forkerte’ svar, fordi det jo er sommer, og om sommeren skinner solen som det ses på planchen.

Eksemplet fik Lone Ørnø, som er pædagogisk leder i Børnehuset Bullerby, til at tænke over, hvad børn udsættes for i en dansk kontekst:

”Det var interessant at høre om barnesynet, og hvad børnene bliver udsat for i andre lande, men det fik mig også til at tænke; hvad udsætter vi selv nogle gange børnene for? Eksemplet, hvor det børnene tror på, ikke er rigtigt, og det børnene siger, det ikke er rigtigt, og den måde de opfører sig på er ikke rigtig, fordi der kun er én vej, der kan vi helt sikkert genkende noget.”

Lone fortæller om de mange programmer og sprogvurderinger, som pædagogerne i danske dagtilbud skal tage sig af. Her opstår der sommetider situationer, hvor børnene gøres forkerte, fordi deres umiddelbare svar ikke passer med testens logik. Sådanne situationer kan være svære og dilemmafyldte, forklarer Lone, som påpeger vigtigheden af, at pædagoger tager ejerskab og sætter sit aftryk på nye tiltag såsom de nye styrkede læreplaner.

Inddrager vi børns perspektiver og erfaringer nok?

Flere af oplæggene på konferencen tematiserede inddragelse af børns perspektiver. Der blev givet en lang række eksempler, hvor børns perspektiver bliver ignoreret, eller hvor voksen-perspektivet bliver dominerende for aktiviteter og taleemner. Særligt udsatte børn får ikke altid en stemme, hvilket leder Lone Ørnø mener, er vigtigt at tage med videre:

”Vi vil gerne blive bedre til at inddrage tosprogede og udsatte børns livserfaringer mere. Vi kan nemlig meget nemt komme til at køre et ret voksenstyret show. I et af oplæggene viste forskeren film fra et klasselokale med børn, hvor læreren havde brainstormet med dem om biluheld. For mig peger det på, at vi skal tænke børnene med ind, som nogen der har tanker om, hvad der foregår i livet og ikke alene, hvad der foregår i en tegneserie-bog. Børnene kan godt have tanker om større ting og vigtigere begivenheder i livet.”

En anden af deltagerne på konferencen, Heidi Bak Nielsen, som er udviklingskonsulent i Ikast-Brande kommune, var også enormt inspireret af de mange perspektiver på at inddrage børnene:

”Jeg har fået gjort mig mange tanker om at arbejde med inddragelse af børneperspektiver og børns perspektiver på forvaltningsniveau. Der var særligt et oplæg, der var interessant, hvor forskerne på baggrund af interviews med børn overvejede, hvordan børnenes perspektiver kunne tænkes ind i alle niveauer af dagtilbudssystemet.”

Heidi fortæller, at hun generelt har været rigtig glad for at deltage på konferencen, som har givet nye perspektiver på hendes arbejde:

”En ting jeg har tænkt over er, at vi i Danmark måske er blevet for optagede af det evidensbaserede. Jeg fik nogle helt anderledes tanker omkring det at arbejde med at skabe større lighed, inklusion og børneinddragelse i dagtilbud. Jeg tror det er en af de bedste konferencer, jeg har været på.”

Det er en balance at se børnene som ’beings’ og ’becomings’

Når leder Lone Ørnø skal opsummere, hvad hun fik ud af RECE 2018, så er det især diskussionen om børn som beings/becomings, der står stærkest for hende. Hun mener, det er vigtigt at balancere de to forståelser.

”Det vigtigste jeg tager med mig fra konferencen, er hele tænkningen om at se børnene og deres udvikling det sted de er, det vil sige som ’beings’ i stedet for ’becomings’. At man hele tiden husker, at børn er børn. For som Jan Kampmann (professor i dagtilbud, red.) sagde i sit oplæg, så har vi jo på vores område hele tiden en tendens til at skulle fikse børnene, for på en eller anden måde skal vi jo sørge for, at de er alderssvarende når de kommer i skole. Her er det vigtigt nogle gange at lade børnene se, at en demokratisk dannelse også indebærer at vælge at være den man er som menneske.”

På den anden side påpeger Lone, at det i hverdagen ikke er nok med en ’being’-tankegang.

”På konferencen bliver der talt meget for at se børn som beings, men i vores pædagogiske praksis har vi også et ansvar for at gøre børnene klar til skolen og livet. Så på den måde er vi også nødt til at have et ’becoming’-perspektiv med.”

Lone havde tre af sine pædagoger med på konferencen, og de er alle enige om, at det har bidraget enormt til deres faglige udvikling at deltage. Meget af tankegodset bliver stadig diskuteret i ugens faglige samtaler i Børnehuset.

Lone vil meget gerne afsted igen, men ved også det er en kostelig affære – især når konferencen foregår i udlandet: ”Vi vil meget gerne afsted næste gang, hvor det er i New Mexico i USA: Så skal vi dog nok lige have søgt en fond inden”, siger Lone og griner.