Sprog i fokus: Refleksioner fra CeDifs årskonference om sprogpædagogik i danske dagtilbud
Skrevet af Linnea Dahl, Center for Daginstitutionsfroskning
Siden 2007 har sprogscreeninger og tidlig opsporing af sprogvanskeligheder været en fast del af det pædagogiske arbejde i danske dagtilbud. Senest har Reformkommissionen fremsat forslag om obligatorisk sprogscreening af alle 3-årige børn, med det formål at styrke børns læsefærdigheder og bidrage til at udligne ulighed ved skolestart. Mange af de sprogpædagogiske indsatser fokuserer på at styrke børns ordforråd gennem voksenstyrede pædagogiske aktiviteter. Men sprog er mere end ord og i leg udvikler børn pragmatiske sprogfærdigheder.
CeDif har netop afholdt årskonference under temaet sprogpædagogik.
Med fire forskere, en børnebogsforfatter og en sal fyldt af pædagogiske fagpersoner satte vi fokus på, hvilke forståelser af sprog, der ligger bag de politiske initiativer. Forskerne argumenterede bl.a. for, at sprogscreeninger kan gøre mere skade end gavn og vi diskuterede sammen, hvordan vi kan fremme børns lyst til at udtrykke sig på forskellige måder og bruge sprogets uendeligt mange muligheder til at koble leg og læring.
Sprogforståelser og børnesproglige interaktioner
Der er efterhånden mange undersøgelser, der påpeger, at en stor gruppe danske børn er bagud eller sprogligt udfordrede ved skolestart.
Med et oplæg om forskellige sprogforståelser viste Lars Holm, hvordan undersøgelserne af børnesprog i væsentlig grad gør børnesprog til et spørgsmål om ordforråd og andre sproglige delelementer i de voksnes sprogsystem.
Denne sprogforståelse hviler på en antagelse om, at børnesprog kan forstås og vurderes uafhængigt at de personer, der anvender det og uafhængigt af de situationer, det bruges i. Børnesproget holdes på den måde op mod de voksnes sprogsystem og ses ikke som et fænomen i egen ret.
Andre sprogforståelser fremstår som mere sensitive i forhold til det konkrete børnesprog og åbner for at se børnesprog som et dynamisk og socialt fænomen præget af kreativitet, sanselighed og kropslighed og som noget, der ikke kan undersøges uafhængigt af mennesker og kontekst.
Puderummet som sprogmiljø
Annegrethe Ahrenkiel og Lars Holm har lavet feltarbejde i en række daginstitutioner og undersøgt børnenes sproglige interaktioner med hinanden og med de voksne. De tog os en tur med ud i dagligdagen i et dagtilbud og zoomede helt ind på, hvad der sker i de sproglige interaktioner mellem børn - også når voksne ikke er til stede.
Børn skaber nemlig betydning sammen med hinanden på helt andre måder end i kommunikationen med voksne. Forskernes observationer viser bl.a. at børnene taler langt mere med hinanden, end de gør med de voksne.
Derfor er det ifølge Annegrethe Ahrenkiel vigtigt at interessere sig for børns indbyrdes sprogbrug.
“Kommunikation med voksne er ofte ret forudsigelig og rettet mod aktiviteter eller at overholde regler. Voksne stiller spørgsmål, de kender svaret på, mens kommunikation med andre børn er mere åben”
- Annegrethe Ahrenkiel
Når børn leger med hinanden, ledsages sprogbruget for eksempel af bevægelse. Her indgår vrøvl, rytme, rim og fjollede sætninger, der ikke altid følger normerne for voksensprog. Noget som forskerne bl.a. har observeret ved at følge børnene i deres leg med hinanden i puderummet og på legepladsen. Her ser de, at børnene udtrykker forståelse af hinanden gennem kropssprog og trækker på tegn, gestik, toneleje, blikretning og materielle ressourcer, når de skal kommunikere.
Ifølge forskerne er hele institutionshverdagen altså betydningsfuld for børns sproglige udvikling og ikke kun de iscenesatte sprogpædagogiske aktiviteter. Derfor er der brug for mere viden om, hvordan det fysiske og sociale kan understøtte børns lyst til at kommunikere.
Skriftsprog i børnehøjde
Hvad får vi øje på, når vi vender blikket og observerer børns egne skriftsproglige praksisser? Sådan spørger Helle Pia Laursen, der forsker i literacy. Slår man begrebet literacy op, får man oversættelsen ‘læsefærdigheder’. Men med sin forskning giver Helle Pia Laursen et andet perspektiv på literacy. Nemlig et, hvor literacy forstås som social praksis, og hvor man interesserer sig for, hvordan børn i deres hverdag går på opdagelse i skriftsproget, fra de er ganske små.
“Jeg skriver loven om, så man må alt det, man ellers ikke må”.
Ordene kommer fra en lille dreng, der flere dage i træk er i gang med fylde adskillige ark papirer med skriftlignende linjer. Drengens leg med at skrive loven om er et af Helle Pia Laursens eksempler på, hvordan vi kan få øje på, hvordan børn selv udforsker skriftsproget og de forskellige identiteter, der er knyttet til bestemte slags læsere og skrivere.
“Børn bruger skrift på måder, de har set voksne og ældre børn gøre, men de kopierer dem ikke bare. De genskaber det på måder, der er betydningsfulde for dem”
Literacy forstås dermed ikke som en række individuelle færdigheder, der skal bygges op fra grunden gennem træning af bogstaver og lyde for at gøre børnene skoleparate. ”Det er vigtigt”, siger Helle Pia Laursen, ”at vi anerkender, hvad børn selv finder vigtigt i deres brug af literacy, så vi ikke risikerer at præsentere skriftsproget for dem som noget, der ikke er relevant for dem i deres liv”. Og hun opfordrer til, at man i daginstitutionerne overvejer, hvordan man kan skabe literacypraksisser, der opleves som meningsfulde for børnene.
Læs mere om literacy i forskningsartiklen “Skriften på væggen - når børn skaber literacy i daginstitutionen (Se link nederst på siden).
Finder vi de sproglige udsatte børn?
Sprogscreeninger har længe været på dagsordenen, og siden Reformkommissionen i foråret 2023 forslog at gøre det obligatorisk at sprogscreene alle børn i 3-årsalderen, er debatten blusset op, og flere forskere har udtalt sig om en række problematikker ved at sprogscreene børn.
Udover at sprogscreening tager tid fra de knappe ressourcer til det pædagogiske arbejde i dagtilbuddene, handler debatten om, hvad sprogscreeninger egentlig skal bidrage med, og om de overhovedet virker efter hensigten.
Ifølge sprogforsker Laila Kjærbæk er der ingen evidens for, at standardiserede sprogscreeninger har den ønskede effekt. Vi bør i stedet fokusere på at sikre pædagogernes faglige kompetencer til at vurdere børnenes funktionelle sprog og arbejde med børnenes sproglige udvikling i hverdagen.
Sammen med tre forskerkolleger er Laila Kjærbæk kommet frem til, at der ikke er nogen tegn på, at det danske sprogscreeningsprogram kan udpege de sprogligt udsatte børn, der har behov for ekstra hjælp og støtte, og de har heller ikke fundet tegn på, at det har gjort en positiv forskel for danske børns læsefærdigheder.
I artiklen “Finder vi de sprogligt udsatte børn?” fremlægger de resultaterne og præsenterer en kritisk analyse af det nationale screeningsprogram.
Også Dagbladet Information har bragt artikler om forskningsresultaterne og debatten om sprogscreeninger. Du kan læse alle artiklerne her:
Hjælper det at vurdere børns sprog i børnehaven? Forskere er uenige
Pædagoger skal bruge tiden på at udvikle børns sprog – ikke på at lave sprogscreeninger
Hvis ord var som sten – et oplæg om sprogbegejstring
Marianne Iben Hansen er forfatter. Hun skriver børnebøger, hvor ord er i centrum og rim og remser gør sproget til en leg. Hun har en drøm om, at ord skal være for børn, som sten på en strand. Når vi slipper børnene fri på en strand fyldt med sten – store og små, lange, korte, tunge, lette, skinnende og slidte, så leger de med dem. De kigger nysgerrigt, mærker på dem, kaster med dem, plasker dem i vandet eller bruger dem til at bygge. Måske de bider lidt i dem eller smager på dem.
Marianne vil gøre ord til noget, som børnene på samme måde kan gå legende og nysgerrigt til. Som de kan lære på forskellige måder og få frihed til at boltre sig i. Sproget kan nemlig rumme mange forskellige former for læring og give plads til, at børn er forskellige.
“Hvis nogen børn er mindre sprogligt orienteret i deres kommunikation, kan man måske fange dem med konkurrencer”
- Marianne Iben Hansen
Sprog er mere end ord og ord kan andet end at danne sætninger. Med ord kan vi rime, lege, synge, danse, konkurrere, underholde og begejstre. Og det er netop med stor begejstring, at børnebogsforfatter Marianne indtager talerstolen og deler sin sproglige univers. Som barn ville Marianne være forfatter, men den store roman lod vente på sig, for så begyndte hun at rime. Ordene udgjorde Mariannes helt eget Narnia og blev en magisk verden af rim og remser.
Sprog skal nydes ikke kun forstås
Det er trist at tie stille
når man har sin egen stemme
Det er trist at være fremmed
når man faktisk er derhjemme
Fra bogen lille frøken pingelpot af Marianne Iben Hansen og Charlotte Parti, Gyldendal 2018
Marianne er forfatter til en stor bunke børnebøger, men hun er også en slags orddirigent, og i samspil med musik og billeder viser hun de mange måder, man som voksen kan bruge sproget sammen med børnene. At dunke sin hånd mod sit bryst i takt med en remse, at skille ord ad og blande dem på nye måder, at opfinde sine egne rim eller fortælle historien om kyllingen, der ikke kunne sige pip, men kun kunne sige ogge-nokke-nikke-num.
“Rim og remser åbner en særlig dør, så sproget bliver til lækre lyde, en puls i kroppen og et frirum, hvor uventede ideer kan opstå.”
Marianne Iben Hansen inviterede os op af stolene og på en sanselig inspirationstur i sproget. Fra sin store kuffert fyldt med ord trak hun rim op og lod ordenes magi fylde hele salen.
Læs mere
Skriften på væggen: Når børn skaber literacyi daginstitutionen. Pia Laursen, H., Holm, L. & Ahrenkiel, A., 2023, I: Dansk Pædagogisk Tidsskrift. 2023, 1
Indsatsmodel for sprogligt udsatte børn. Laila Kjærbæk & Marit C. Clausen (2023). Center for Sprog og Læring, Institut for Kultur- og Sprogstudier, Syddansk Universitet.
Nye perspektiver på børnesprog: børns indbyrdes sprogbrug. Ahrenkiel, A. & Holm, L., dec. 2021, I: Børns hverdag. 6, s. 4-6
Det upåagtede børnesprog: En kvantitativ og kvalitativ analyse og diskussion af peer talk i en daginstitution Ahrenkiel, A., Eilenberg, L. Ø. & Holm, L., 2 nov. 2020, I: Viden om Literacy. 28, s. 6-12 6 s., 1.
To år bagud: En kritisk analyse og diskussion af sprogforståelsen i forsknings-og udviklingsprogrammet ”Fremtidens Dagtilbud” Ahrenkiel, A. & Holm, L., 11 okt. 2018, I: Barn. 36, 2, s. 29-46 17 s.
