Sprogpædagogik, superdiversitet og flersprogede børn
På trods af at mange pædagoger oplever, at de savner viden på området, er der både i praksis og indenfor forskningen meget lidt fokus på flersprogede børn i daginstitutionerne. Så hvordan kan vi forstå sprogmiljøet i en daginstitution med mange flersprogede børn, og hvordan skabes en inkluderende sprogpædagogik? Netop dette er i fokus for det kommende forskningsprojekt ’Flersprogede børns sprogmiljø i daginstitutioner’, som forskerne Annegrethe Ahrenkiel og Lars Holm skal gennemføre.
Skrevet af Julie Lund, Center for Daginstitutionsforskning
”I de fleste daginstitutioner, hvor man tænker, ’her er der kun danske børn’, får man hurtigt øje på, at billedet er meget mere komplekst end det. Så viser det sig pludselig, at ét af børnene har en russisk mor, et andet har en fransk far og at der også er en familie, som har boet i England i tre år, mens barnet var lille. Den sproglige virkelighed i daginstitutionerne er på den måde super divers, og vi oplever, at pædagogerne efterspørger mere viden og ofte føler sig på bar bund, når det kommer til at udvikle en inkluderende sprogpædagogik ift. flersprogede børn: Gør de det nu rigtigt? Skal de gøre noget andet? Hvad er normalt og ikke normalt?”
Sådan fortæller Lars Holm om det kommende forskningsprojekt som Annegrethe Ahrenkiel og Lars Holm skal gennemføre. Interessen udspringer fra deres tidligere forskning, hvor de undersøgte, hvordan sprogmiljøer skabes for og med børn i daginstitutionen. Nu ønsker de at udforske dette perspektiv yderligere, og denne gang stille skarpt på sprogmiljøet for de flersprogede børn: ”Der har indenfor daginstitutionsområdet ikke været den store bevågenhed på flersprogede børn, f.eks. sammenlignet med skoleområdet. Børns flersprogethed spiller tilsyneladende heller ikke en større rolle i pædagoguddannelsen. Det er ikke fordi, man ikke taler om det, men pædagogerne lægger ikke skjul på, at de savner mere viden om det. Derfor synes vi, det er spændende og relevant at sætte de flersprogede børns sprogmiljø på dagsordenen” fortæller Lars Holm.
Generelt er der ikke særlig meget dansk forskning, der sætter fokus på flersprogethed i daginstitutioner, når man sammenligner med vores nordiske naboer. Både i Norge og Sverige har der i mange år været fokus på området, men sådan er det ikke i Danmark. Samtidigt er vores tilgange og forståelser af de flersprogede børn utilstrækkelige til at rumme den diversitet, vi ser i daginstitutionerne:
”Vi er opdraget med, at nation hænger sammen med sprog. I Danmark bor der danskere, der taler dansk, og i Tyskland bor der tyskere, der talere tysk. Vi er derfor så vant til at tænke sprog udelukkende i form af ét modersmål og ét andetsprog. Altså: ’her er et barn, der taler dansk i daginstitutionen og arabisk derhjemme’. Men man fristes til at spørge: ved man egentlig, at der ikke tales andre sprog end arabisk derhjemme, og ved man, at barnet ikke tænker i og anvender ord og udtryk på arabisk og andre sprog i daginstitutionen?” siger Lars Holm.
Der går ofte et stykke tid, før børn er bevidste om, hvilket sprog de taler – de bruger i mange tilfælde bare deres samlede sproglige repertoire. Helt modsat har vi ofte en tendens til at tænke sprog sådan, at man enten taler det ene eller det andet – at man lægger modersmålet derhjemme så at sige. I stedet finder forskerne det interessant at se på, hvad børnene tager med sig fra de forskellige sprog, hvordan de bruger dem og hvordan dét håndteres i daginstitutionen:
”Vi taler i dag om superdiversitet, fordi migranternes sproglige baggrund ofte er sammenstykket af mange forskellige sproglige elementer. Vi taler f.eks. både om anden- og tredjegenerationsindvandring. Eller måske har nogen nået at bo flere steder og lære andre sprog, før de kom til Danmark i løbet af en 8-årig flugtrute. Derfor trækker vi på begreber som ’superdiversitet’ og ’sprogligt repertoire’, fordi de gør det muligt at forstå flersprogede børn på en måde, hvor man tager deres komplekse flersprogethed alvorligt, og hvor man ikke reducerer deres sproglige ressourcer til ét modersmål og ét andetsprog” fortæller Lars Holm.
DE FLERSPROGEDE BØRNS SPROGMILJØ
I projektet vil Lars Holm og Annegrethe Ahrenkiel gennemføre videoetnografisk feltarbejde i en daginstitution, der har en overvægt af flersprogede børn og her fokusere på, hvordan sprogmiljøet tager sig ud fra et børneperspektiv. De vil se på, hvordan børn skaber betydning med det de siger og gør i det konkrete fysiske og æstetiske miljø på den ene side og det sociale miljø på den anden. De vil både sætte fokus på både de formelle pædagogiske sproglige interaktioner, men også på de mere uformelle samspil gennem institutionshverdagen.
Derudover vil forskerne bringe deres analyser til diskussion med daginstitutionens personale gennem forskningsværksteder. Projektet rummer også en historisk analyse af, hvordan sprog, flersprogethed og flersprogede børns sprogudvikling er blevet forstået fra 1980´erne til i dag.
”Vi er ikke optagede af det enkelte barns sproglige udvikling, men i stedet af hvordan børn og pædagogisk personale skaber et sprogmiljø for og med hinanden. Det håber vi kan give anledning til gode drøftelser med pædagogerne om, hvad det er for en sprogpædagogik, de anlægger, og hvilke forståelser af sprog og sproglig udvikling, der gør sig gældende inde bagved. Jeg tror ikke man kan finde en daginstitution med mange flersprogede børn, som vil sige, at de har en perfekt sprogpædagogisk løsning på alle udfordringer. Netop derfor er dialogen med praksisfeltet vigtig” siger Lars Holm.
På den måde håber Lars Holm og Annegrethe Ahrenkiel at kunne bidrage til at udvikle sprogpædagogikken sammen med pædagogerne - at lade sprogpædagogikken informere af viden om, hvordan den mangfoldige sproglige virkelighed rent faktisk ser ud i daginstitutionen. Forhåbentlig kan det også bidrage til at adressere den usikkerhed, som mange pædagoger har ift. de flersprogede børn.
Hvordan er bestemte problemstillinger blevet håndteret andre steder?
Hvilke typer af sproglige kompetencer er vigtige?
Og hvordan kan vi skabe en sprogpædagogik, der er inkluderede overfor de flersprogede børn?
Forskningsprojektet er bl.a. finansieret gennem en ny bevilling, som CeDif har modtaget fra BUPL for perioden 2023-2025. Projektet blev påbegyndt i februar 2023 og løber til januar 2025.
Læs om alle centerets nyeste forskningsprojekter lige her.
FORSKERE I PROJEKTET
Annegrethe Ahrenkiel er centerleder i Center for Daginstitutionsforskning og lektor og ph.d. ved Roskilde Universitet (RUC).
Lars Holm er vicecenterleder i Center for Daginstitutionsforskning og lektor og ph.d. ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU).
