Deltag i CeDifs årskonference 2023

Børn og pædagog leger med/lærer om bogstaveklodser i daginstitution.

Har du lyst til at blive klogere på ny forskning i sprogpædagogik og til at blive inspireret af et forfatteroplæg om sprogbegejstring? Så kom til CeDifs årskonference 2023.

Skrevet af Anne-Sophie Schröder - Den 11. juni 2023
Opdateret den 13. oktober 2023

Opdatering: På grund af stor efterspørgsel har vi rykket arrangementet til større lokaler og genåbnet for tilmeldingen.

Center for Daginstitutionsforskning inviterer for 7. gang til årskonference, denne gang med sprogpædagogik som omdrejningspunkt.

Konferencen bliver afholdt onsdag d. 8. november 2023 på Roskilde Universitet. Den vil byde på oplæg om forskellige forståelser af børns sprog, om hvordan sprogmiljø kan tænkes på nye måder, om sprogbegejstring og om sprogscreeninger. Gennem oplæg vil vi give indsigt i nyere international forskning i børns sprog og inspiration til at have det sjovt med sproget. Der vil også være mulighed for at kommentere og stille spørgsmål til oplægsholderne.

Konferencen henvender sig til pædagoger, konsulenter, politikere, studerende og andre, der er nysgerrige på ny forskning i børns sprog og sprogpædagogik.

Tilmeldingsfrist er d. 17. oktober. Læs mere om tilmelding nederst på siden. 

Årets tema – Sprogpædagogik

Det pædagogiske arbejde med børns sprogudvikling er et centralt indsatsområde for dagtilbud. Mange aktører mener, at en styrket sprogpædagogisk indsats i dagtilbud vil bidrage til at udligne ulighed ved skolestart. Senest har Reformkommissionen fremsat forslag om obligatorisk sprogscreening af alle 3-årige børn. Men hvilke forståelser af sprog ligger bag, og hvilke risici er der ved sprogscreeninger?

Desuden handler mange af de sprogpædagogiske indsatser om at styrke børns ordforråd gennem voksenstyrede aktiviteter. Men hvordan indgår sprog og literacy som en del af børns samspil med hinanden i institutionshverdagen? Hvad kan fremme børns lyst til at udtrykke sig på mange forskellige måder? Og hvordan kan man sammen med børn lege med sprog på en sansende måde?

 

Program

09:30 – 09:45 Kaffe og te

09:45 – 10:00 Velkomst: Introduktion til dagen og temaer

10:00 – 10:30 Oplæg: Sprogforståelser

v/ lektor Lars Holm, DPU.

Hvordan kan sprog forstås på meget forskellige måder, og hvordan kan det give anledning til meget forskellige forståelser af sprogudviklende praksisser og sprogpædagogik?

10:30 – 10:40 Pause

10:40-11:10 Oplæg: Hvordan lærer børn sprog af hinanden?

v/ lektor og centerleder Annegrethe Ahrenkiel.

Hvad kendetegner børns indbyrdes sprogbrug, og hvor meget fylder det i løbet af en institutionshverdag? Hvordan trækker børn på og udvikler en bred vifte af sproglige ressourcer, når de interagerer med hinanden? Hvordan kan det sproglige miljø støtte børns lyst til at udtrykke sig?

11:10-11:30 Pause

11:30-12:00 Oplæg: Jeg skriver loven om. Literacy i et børneperspektiv.

v/ Helle Pia Laursen, lektor, DPU.

Med afsæt i teorier, der forstår literacy som social praksis, diskuterer oplægget, hvordan skriftsprog på forskellige måder indgår i børnenes interaktioner i institutionshverdagen.

12:00-13:00 Frokost

13:00-13:30 Oplæg: Finder vi de sprogligt udsatte børn?

v/ Laila Kjærbæk, lektor, SDU.

Hvilke muligheder og begrænsninger er der ved det nationale sprogscreeningsprogram i Danmark, og hvordan kan vi sikre tidlig opsporing af de sprogligt udsatte børn, der har behov for ekstra hjælp og støtte

13:30-14.30 Oplæg: Sprogbegejstring – om sprog som en sanselige oplevelse

v/ Marianne Iben Hansen, forfatter.

Hvordan kan man møde børn og folde sproget ud på en legende og kropslig måde? Sprog skal nydes, ikke kun forstås. Rim og remser åbner en særlig dør, så sproget bliver til lækre lyde, en puls i kroppen og et frirum, hvor uventede ideer kan opstå. Marianne Iben Hansen åbner sin forfatterkuffert, inviterer os op af stolene og på en sanselig inspirationstur i sproget. 

14:30-14:45 Pause

14:45-15:00 Diskussion med sideperson:

Hvad giver dagens oplæg anledning til af tanker om sprogpædagogik? Hvilke spørgsmål sidder vi tilbage med?

15:00-15:45 Paneldebat og diskussion:

Oplægsholdere får mulighed for at kommentere på hinandens oplæg og svare på kommentarer og spørgsmål fra salen.

15:45-16:00 Afrunding

 

Tilmelding

Arrangementet kræver tilmelding og koster 200 kr. Prisen inkluderer sandwich til frokost samt te og kaffe i løbet af dagen. Du tilmelder dig via nedenstående link.

Tilmeldingsfrist er d. 22 oktober 2023.

Der er begrænsede pladser, som bliver fordelt efter først til mølle-princippet.

Tilmelding: CeDif årskonference 2023

Forrige
Forrige

Sprog i fokus: Refleksioner fra CeDifs årskonference om sprogpædagogik i danske dagtilbud

Næste
Næste

Kom til fyraftensarrangement om kvalitetsmåling i dagtilbud