NY BOG: Styrket børnehavepædagogisk tradition – eller mere læring?
Bogen rummer kritiske analyser af den styrkede pædagogiske læreplan fra 2018. Selvom forløbet mod vedtagelsen af læreplanen afspejlede et ønske om at efterkomme pædagogernes ønsker og forskernes anbefalinger, skete der noget i processen fra master-dokumentet til selve Den Styrkede Pædagogiske Læreplan, hvor alle de gode takter ikke blev efterlevet – men hvad var det der skete? Og hvad betyder det for læreplanens udformning og de måder hvorpå læreplanen bruges i praksis?
Skrevet af Gro Krøyer Budek - den 8. juni 2022
Disse spørgsmål vil denne bog gøre os klogere på gennem en række kritiske læsninger og analyser af Den Styrkede Pædagogiske Læreplan.
Bogens indledningen beskriver vigtigheden af en kritisk læsning af Den Styrkede Pædagogiske Læreplan. Bogen differentierer mellem master-dokumentet, som blev udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra feltet, og selve læreplans dokumentet.
I master-dokumentet blev der fremlagt tydelige brud med serviceloven fra 2004, hvor læreplanerne blev en del af loven. Disse nybrud repræsenteres med arbejdsgruppens formuleringer ”legen er omdrejningspunktet” og ”barndommen har en værdi i sig selv”. Disse formuleringer adskiller sig klart fra det intensive fokus på læring, dokumentation og evaluering på området, der har været og stadig er fremherskende på området.
Forfatterne bag denne bog er alle forskere og arbejde med fokus på daginstitutionsområdet, de så også positivt på de nye udmeldinger i master-dokumentet, der i høj grad positionerede daginstitutionerne som en central velfærdsinstitution med stor betydning for børn og familiers liv. Men et skifte var dog alligevel sket, et skifte, der fangede forskernes opmærksomhed. Der var ikke længere diskussioner om, hvorvidt der skulle være læreplaner i daginstitutionerne, men det var blevet et spørgsmål om, hvordan disse læreplaner skulle se ud.
Dette master-dokument har stor betydning for denne bog kritiske analyser, da flere af kapitlerne viser de små skred, der er sket fra master-dokumentet, der havde potentiale til at repræsentere et afgørende nybrud og de lovændringer og efterfølgende vejledninger og beskrivelser, der i dag er Den Styrkede Pædagogiske Læreplan. Disse små skred har vist sig at have stor betydning for det pædagogiske arbejde.
Fra master-dokument til dagtilbudslov.
Bogens andet kapitlet dykker med i den politiske beslutningsproces, der ligger til grund for ændringen af dagtilbudsloven, der blev til Den Styrkede Pædagogiske Læreplan. Kapitlet beskriver, med detaljerede analyser af politiske processor og med stort indblik i forskellige arbejdsgruppers arbejde, de kompromisser og forskellige interesser, der har præget processen frem mod vedtagelsen, og hvordan disse har haft en indflydelse på udformningen af, hvad der blev Den Styrkede Pædagogiske Læreplan. Kapitlet viser også at daginstitutionsområdet, på trods af stigende politiske interesse, stadig betragtes som en lav-prioriteres område, der fortsat kan kastet rundt mellem ministerier.
Den styrkede pædagogiske læreplan – centrale begreber.
Bogens tredje, fjerde, femte og sjette kapitel fokuserer på fire centrale begreber fra Den Styrkede Pædagogiske Læreplan. Det er begreberne leg, læring, demokrati og forældresamarbejde, der kommer under lup.
Læringsbegreber bliver undersøgt i kontekst af, hvordan det indgår i ”Det Fælles Pædagogiske Grundlag” samt, hvordan læring har fået forrang i forhold til tidligere ligestillede begreber. Analysen viser de forandringer læringsbegrebet har gennemgået under processen fra master-dokument til læreplan og problematisere ideen om at bestemme et fælles læringsbegreb fra politisk hold.
I bogens fjerde kapitel undersøger, hvilken rolle legen er sat til at spille i Den Styrkede Pædagogiske Læreplan. Kapitlet indeholder en historisk gennemgang af legens rolle i daginstitutionen. På baggrund af dette, viser kapitlet, hvordan reformpædagogiske ideer om legens rolle synes at genoptræde i Den Styrkede Pædagogiske Læreplan. Analysen af læreplanen viser også, en udviklingspsykologiske forståelse af legen som instrument for læring. Derved viser kapitlet at Den Styrkede Pædagogiske Læreplan indeholder forskellige og modsatrettede forståelser af leg. Afslutningsvis diskuteres om det er muligt at forene disse forskellige legeforståelser, og hvad disse modsætninger har af betydning for den pædagogiske praksis.
I kapitel fem fokuseres, der på de mange forskellige forståelser af demokrati og medbestemmelse, der hersker i Den Styrkede Pædagogiske Læreplan. Kapitlets analyser viser at disse forståelser har grundlæggende forskellige og modsatrettede opfattelser af, hvordan der skal opdrages til demokrati, men også hvad demokrati er, og hvordan grundlæggende spørgsmål om forholdet mellem individ og fællesskab og menneske- og dannelsessyn skal forstås i rammen af Den Styrkede Pædagogiske Læreplan. Kapitlet diskuterer også, hvordan ambitionen om demokrati og medbestemmelse som omdrejningspunkt for hverdagen i daginstitutionen udfordres af, at læring skal finde sted hele dagen igennem.
I det sjette kapitel bliver forældresamarbejdes placering i Den Styrkede Pædagogiske Læreplan analyseret. Analysen tager afsæt i, hvilke forandringer forældresamarbejdet har gennemgået. Analysen viser, hvordan den statslige styring igennem de senere år, har bevæget sig fra et handle om medinddragelse til at sætte fokus på forælderens rolle i barnets læring.
Relationer, kontekster og positioneringer – realiseringsmuligheder for den styrkede pædagogiske læreplan.
Kapitel syv og otte analysere den kontekst læreplanen skal realiseres i, og hvilke muligheder pædagoger har for at positionere sig som fagpersoner i relation til Den Styrkede Pædagogiske Læreplan. Læreplanen diskuteres i en kommunal kontekst og i et barndomssociologisk perspektiv.
Kapitel syv vil vise, hvordan modsatrettede forventninger om, hvordan Den Styrkede Pædagogiske Læreplan skal implementeres og bruges i praksis. Kapitlet består af en analyse af, hvordan forskellige narrativer, handlinger og positioner tilbydes pædagogerne i læreplanen. På baggrund af fokusgruppeinterview med pædagoger, beskrives det, hvordan positioneringen gribes af pædagogerne, og hvordan pædagogerne positionerer sig i arbejde med Den Styrkede Pædagogiske Læreplan.
I boges ottende kapitel analyseres den styringsmæssige kontekst, der rammesætter det dokumentationsarbejde, der med Den Styrkede Pædagogiske Læreplan kræves af daginstitutionerne. Kapitlet undersøger det spillerum for, hvordan der, ifølge læreplanen, kan arbejdes med dokumentation. I det der både er åbninger i form af formuleringer som ”meningsfuld dokumentation”, der giver mulighed for at pædagogerne kan have indflydelse, men også lukninger som læreplanens forbundethed med en kvalitetsdiskurs, der ønsker sammenlignelige ’data’.
Den styrkede pædagogiske læreplan som samfundsmæssigt fænomen.
Bogens niende og tiende kapitel er perspektiverende og opsamler på bogens hovedpointer og giver perspektiver på den styrkede læreplan, som et alment samfundsmæssigt fænomen, der kan karakteriseres som en intensivering af barndommen for de små børn.
Kapitel ni fokuserer på den tendens kapitlet kalder intensiveringen af småbørnsbarndommen, hvor Den Styrkede Pædagogiske Læreplan spiller en afgørende rolle. Kapitlet benævner, at denne tendens skal ses som en forlængelse eller et tillæg til en bredere intensiverings tendens, der kan tegnes i hele samfundet, med fokus på rationalisering, økonomisering, ensliggørelse og styring. Kapitlet redegør for tre grader af intensivering, der over mange år har formet daginstitutionerne og dermed også børnene. Dette for at skabe opmærksomhed på hvilke kontekster og aktører, der spiller ind på intensiveringen og de nye forståelser af barndommen denne er den del af.
Køb bogen og læs de spændende og nuancerede analyser af Den Styrkede Pædagogiske Læreplan.
