Kom til CeDifs årskonference d. 26. oktober 2022

Center for Daginstitutionsforskning inviterer for 6. gang til årskonference om daginstitutionspædagogik. Vi glæder os til en spændende dag med oplæg, workshops og forfatterbesøg.

Skrevet af Anne-Sophie Schröder - Den 30. september 2022
 

Center for Daginstitutionsforskning inviterer for 6. gang pædagoger, ledere, konsulenter, politikere og studerende til årskonference om daginstitutionspædagogik. 

Årets tema er 'det sanselige daginstitutionsliv', og konferencen vil bl.a. byde på oplæg om køn og kropslighed (Jo Krøjer), børns æstetiske erfaringer med eventyr og sang (Thomas Gitz-Johansen) samt pædagogers arbejde med natur og materialitet (Niklas Chimirri). Derudover vil der være mulighed for at deltage i workshops, og vi får besøg af forfatteren Laila Ingrid Rasmussen. 

Årets tema – Det sanselige daginstitutionsliv 

Årets tema – det sanselige daginstitutionsliv – kredser om børns og pædagogers sanselige erfaringer. Om erfaringer der har stor betydning for børns oplevelse af sig selv og tilstedeværelse i verden, men som er vanskeligt at beskrive eller ’måle’, da det i høj grad er sanserne, kroppen og følelserne, der er involverede.

Temaet tager afsæt i tre af vores igangværende forskningsprojekter, der alle hører ind under det overordnede emne ’det sanselige daginstitutionsliv’. Dagen starter med oplæg fra hver af de tre projekter, hvor forskerne giver indsigt i deres iagttagelser og refleksioner. Efter frokost fortsætter dagen med en sanselig oplevelse i form af en novellelæsning af forfatteren Laila Ingrid Rasmussen, hvorefter der vil være workshops i de tre temaer.
 

Praktiske oplysninger 

Tilmelding: CeDif årskonference 2022

Årskonferencen afholdes mandag den 26. oktober 2022 fra klokken 10:00 til 16:00 i store auditorie (lokale 00.1-009) på Roskilde Universitet. Adresse: Universitetsvej 1, 4000 Roskilde.

Pladserne til arrangementer bliver fordelt efter først til mølleprincippet, så klik ind på tilmeldingslinket for at sikre dig en plads. 

Arrangementet koster 150 kr. Prisen inkluderer frokost samt te og kaffe i løbet af dagen. Du skal tilmelde dig på linket senest den 12. oktober.  

Det fulde program for dagen kan findes her

 

Forrige
Forrige

Kom til fyraftensmøde om forældresamarbejde

Næste
Næste

NY BOG: Styrket børnehavepædagogisk tradition – eller mere læring?