Den Gode Ferie: Hvordan Læringsdagsordenen Præger Familielivet

Læringsudvikling, læringsplan, læringsdagsorden. Begreber som disse har i stigende grad infiltreret både forskning, pædagogisk praksis og den aktuelle samfundsdebat. Med Corona-nedlukningerne blev også ordet læringstab en del af samtalen og startede en debat om, hvorvidt der kan ske et reelt tab af læring, når børn tilbringer mere tid derhjemme med deres forældre end i institution.

Med et øget fokus på læring, og et ønske om at give alle børn gode muligheder for udvikling, er der skabt en ny form for opmærksomhed på, hvordan også forældre kan understøtte deres børn, når de er hjemme fra vuggestuen eller børnehaven. For hvad sker der, når børnene har fri? Hvordan prioriterer forældre den tid de har med deres børn derhjemme? Og har mål om læring og udvikling infiltreret ferie og fritid? Det undersøger lektor Dil Bach i et igangværende forskningsprojekt med fokus på ferier. Hun spørger bl.a.: Hvad opfattes som den gode ferie? Og hvad kan forskellene i måden børn holder ferie på, fortælle os om det samfund vi lever i?  

Skrevet af Linnea Amalie Dahl, Center for Daginstitutionsforskning

“Det handler om en nysgerrighed på, hvad forskellige børn laver i deres ferier. I de seneste år har jeg interesseret mig meget for overgangen mellem børnehave og skole og mange børnehaver gør jo rigtig meget for, at den overgang skal blive blid. Men der er jo altså lige 6 uger før det sker. Og hvad sker der egentlig i de 6 uger? Og hvad sker der i forskellige familier i forskellige hjem?” Fortæller Dil om interessen bag projektet. 

Baggrund

Mens daginstitutionerne tidligere har haft primært fokus på pasning, leg og socialt samvær med børnene, er der i dag i langt højere grad fokus på læring, udvikling og dannelse. I 2004 vedtog folketinget en lov om pædagogiske lærerplaner i danske dagtilbud. Loven gjorde det obligatorisk for alle daginstitutioner at udforme lærerplaner med det formål at understøtte læringen og skabe en blidere overgang fra børnehave til skole. Desuden ville man med lærerplanerne arbejde mere målrettet med at udligne social arv ved at sikre alle børn lige vilkår ved skolestart.  

Loven satte gang i debatten om, hvornår og hvordan børns læring og udvikling skal sættes i system. Kritikken gik blandt andet på, at man risikerede at nedprioritere legen og de lystbetonede aktiviteter i institutionerne.  

I 2018 blev dagtilbudsloven revideret med den såkaldte ’styrkede læreplan’ med fokus på udviklingen af det enkelte barns potentiale, motivation og skoleparathed. Forventningen var bl.a. at den reviderede læreplan skulle bidrage til tidligt at yde støtte til udsatte børn og børn med særlige behov og dermed overkomme nogle af børnenes forskellige udviklingsmæssige og hjemlige forudsætninger.  

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet

Det gode børneliv  

For mange forbindes ferie nok med frihed. En pause fra hverdagslivet og tid til at være sammen med familien. Forældrene har fri fra arbejde, og børnene er hjemme fra institution.  

Dil Bach vil med dette projekt arbejde videre med et område, som for nogle fremstår som de stærkeste barndomsminder og som er forskningsmæssigt underbelyst. Som voksne ser vi måske nostalgisk tilbage på sommerferier med jordbærpluk og bare tæer i nyslået græs, efterårsferier med brætspil i sommerhus og lange frie morgener med børne-tv og familiehygge. Dil Bach vil placere sig selv midt i ferierne, mens de afholdes for bl.a. at få svar på, om læringsdagsordenerne fra hverdagen i institutionerne også infiltrerer ferierne. Og hvis de gør, er der så overhovedet et rum tilbage til noget, der ikke er formålsbestemt?  

“Jeg synes det krydser mange centrale debatter om, hvad vi synes er et godt børneliv og en god barndom. Det handler om, hvor meget børn skal være i institutioner, hvor meget skal de fylde og hvor meget fylder de, selv når børnene ikke er i dem?” fortæller Dil Bach.

Dil vil undersøge helt konkret, hvordan familier bruger ferierne. For ifølge Dil er ferie ikke bare ferie. Det er en stor del af hele vores opfattelse af det gode børne- og familieliv: 

Med det øgede fokus på læring, tidlig indsats og lige vilkår for skoleparathed, har fulgt en række forskellige undersøgelser. Disse har dog ifølge Dil Bach primært fokuseret på det pædagogiske personales opfattelse, mens der har været mindre fokus på børnenes og familiernes perspektiv, og endnu mindre på den tid, der bruges udenfor institutionslivet.  

Tidligere forskning fra Center for Daginstitutionsforskning viser dog, at læringsdagsordenen penetrerer familielivet. Det ser vi f.eks. ved at forældre sætter tid af i børnenes daglige rutiner til forskellige opgaver, der har til formål at styrke læring og udvikling. Små daglige øvelser med tal og bogstaver og træning i at tage ansvar, hjælpe til og udvikle selvstændighed.

Når børnene er hjemme fra institution, bruges en masse tid på stimulerende aktiviteter: fritidsaktiviteter, sport, legeaftaler og udflugter. I ferieperioderne tager nogen f.eks. på museum og storbyferie, andre i sommerhus og spiller brætspil, på tur i naturen, mødes med andre børnefamilier og/eller har samvær med bedsteforældrene. Og så er der en del børn, der tilbringer ferietid i institutionerne.

Men hvordan oplever forældre og børn selv denne tid? Og spiller læringsdagsordenen ind, når børnene holder ferie – det er netop det som projektet vil undersøge. Hvad har det af betydning for familielivet, og hvilke aktiviteter vægtes i hverdagen, i ferien og i overgangen til skolen? Har forældrenes uddannelsesmæssige, økonomiske eller etniske baggrund nogen betydning for deres prioriteringer, og forstærker disse prioriteringer familiernes sociale positioner? 

Dil Bach har desuden en særlig interesse i, hvordan forskellige forældre ser på forholdet mellem lyst og læring og forpligtelse og afslapning i deres børns liv.  

“Er folk optaget af, at nu skal mit barn i skole jeg må hellere lige sørge for, at det hele er på plads og han er “klar”? Eller er man optaget af, at ferien skal være noget med afslapning og bedsteforældre og fætre og kusiner og nydelse og noget mere lystbetonet. Eller tænker man slet ikke lyst og pligt som modsætninger men mere noget integreret eller hvad?” fortæller Dil Bach om de spørgsmål, som projektet søger svar på.

Fokusset på forskellige familier betyder, at projektet udover at skabe viden om betydningen af sociale skillelinjer også vil inddrage tanker om barnets neurologiske profil for forståelser af den gode barndom og det gode liv. 

Projektets metodiske tilgang

Gennem projektet arbejder Dil med forskellige etnografiske metoder. Hun foretager en række feltbesøg i en daginstitution i ferieperioderne og også i familierne. Feltarbejdet løber fra sommeren ’23 til sommeren ’24 for at komme helt tæt på børnene, forældrene og det pædagogiske personale. Med både uformelle samtaler og interviews taler hun med forældre og pædagogisk personale, for at få indblik i, hvad de opfatter som de gode ferieaktiviteter og –oplevelser. Hun fokuserer på forældre, hvis børn skal starte i skole efter sommerferien. Udover at besøge dem, håber hun at kunne få nogle familier til at lave feriedagbøger og tage fotos eller lave små videoer for at skabe viden om, hvordan forskellige familier bruger deres ferietid. Selv tager hun også en del fotos under sine feltbesøg.

Forskningsprojektet er et delprojekt under temaet: Småbørnsfamiliers positioneringer og prioriteringer ift. læringsdagsordenen, hvor Dil Bach i samarbejde med to andre cedif-forskere udforsker sammenhængen mellem børnehavens læringsmæssige fokus og børn og forældres aktiviteter og sociale præferencer. 

Projektet er bl.a. finansieret gennem en ny bevilling, som CeDif har modtaget fra BUPL for perioden 2023-2025. Projektet blev påbegyndt i februar 2023 og løber til udgangen af januar 2025.  

Læs om alle centerets nyeste forskningsprojekter lige her.

FORSKERE I PROJEKTET

Dil Bach er lektor i Pædagogisk Antropologi -
ved DPU, Aarhus Universitet.