Familieforståelser og forældresamarbejde
Forældre kommer ikke i én udgave. De er ikke bare ’curlingforældre’ eller ’karriereforældre’. Familieliv og forældre ser ud på utallige måder – og dét ved pædagoger måske bedre end nogen andre i kraft af de mange måder, de samarbejder med alle mulige familier på. Men det, som der samarbejdes om, har betydning for den måde, som forældre involveres på. Og det indvirker også på de forståelser af familieliv, som bringes i spil i samarbejdet mellem daginstitution og hjem. Netop dette er i fokus for det kommende forskningsprojekt ’Familieforståelser i pædagogisk praksis’, som forskerne Pernille Juhl og Allan Westerling, skal gennemføre.
Skrevet af Julie Lund, Center for Daginstitutionsforskning
En mor er kommet for at hente sit barn i børnehaven. En pædagog trækker moren til side, og de går for sig selv. Pædagogen står foran moren og skal introducere et nyt program, som de bruger til at sætte fokus på læsning derhjemme og i børnehaven. Pædagogen står med bogen, der skal læses og en lille pose med instruktioner, der forklarer, hvordan programmet skal bruges derhjemme. Moren taler ikke, men bekræfter kun med ’mh’ og ’ja’ og ’det har vi set på aula’.
En halv time senere kommer en anden mor for at hente et andet barn. Moren sætter sig ned på gulvet til barnet, og samme pædagog kommer hen til dem. Pædagogen fortæller, hvordan de tidligere på dagen har haft en situation, hvor drengen har været meget ked af det, og hvordan de håndterede situationen. Moren fortæller, at det måske kan hænge sammen med, at drengen er træt, da han har sovet dårligt samme nat. Pædagogen spørger så ind til, hvordan det går med at sove generelt, og moren fortæller om familiens putte-rutiner. Senere taler de også om, hvad familien skal lave i weekenden.
De to situationer er på overfladen ens: et barn skal hentes i børnehaven. Men måden, forældre og pædagog kommunikerer på, er meget langt fra hinanden. Eksemplerne stammer fra Pernille Juhl og Allan Westerlings tidligere forskning, som er lavet i samarbejde med Karen Ida Dannesboe. Det er netop situationer som disse, der har været med til at afføde den nysgerrighed, som er i centrum for det kommende forskningsprojekt.
I den første situation er det tydeligt, hvordan læseprogrammet, som pædagogen skal overlevere til moren, er med til at forme dialogen og samarbejdet. Dialogen går primært én vej, hvor forælderen lytter og tager imod informationen. I den anden hente-bringe situation sker der noget helt andet:
”Her udveksles der forståelser af barnets aktuelle udfordringer, hvordan familien håndterer dem og hvad forældrene oplever som vigtigt ift. barnet lige nu”, siger Allan Westerling.
Derudover er der i de to eksempler meget forskellige forståelser af familieliv på spil. Hvor pædagogen i den anden samtale forholder sig nysgerrigt til familiens hverdag og rutiner, kommer det slet ikke på banen i det første eksempel. Her står læseinterventionen i centrum, og samtalen fungerer på nogle meget bestemte præmisser og introduktioner, hvor den konkrete families hverdag og rutiner ikke nødvendigvis er indtænkt. Her bliver ikke spurgt: Hvornår og hvordan læser I? Hvad betyder læsning for jeres barn? Dette er ifølge Allan Westerling og Pernille Juhl også en konsekvens af, at forældre i stigende grad involveres som aktører i deres børns læring, og hvordan pædagoger bliver nogen, der skal vejlede forældrene i denne opgave.
NYE OPGAVER I FORÆLDRESKABET
Ifølge Allan Westerling og Pernille Juhl sker der lige nu en udvikling i forståelsen af, hvad familie og forældre skal. Politikere og forskere udpeger i stigende grad forældre som afgørende for børns læring. Dette fører til nye måder at inddrage forældre i det pædagogiske arbejde, blandt andet understøttet af en lang række af programmer og metoder, som pædagogerne skal instruere forældrene i, hvordan de kan bruge hjemme.
Ifølge forskerne kan der her ligge nogle begrænsende forståelser af, hvad det vil sige at være en familie, og hvilke aktører, der er vigtige at inddrage i samarbejdet. De forståelser, programmerne bygger på, er ofte baseret på en kernefamilie, og derfor er der en risiko for, at dét at inddrage forældre i børns læring kan være med til at indsnævre forståelserne af familieliv og forældreskab.
Men en familie består ikke nødvendigvis af far, mor og børn - familier kan derimod se ud på mange forskellige måder. Uanset den enkelte families konstellation, er det familiens hverdagsliv, læringsprogrammerne skal fungere i. Og som det f.eks. ses af eksempel 2, har det pædagogiske personale allerede meget viden om familierne.
”De er nysgerrige på familiernes historie og hverdag - de prøver at forstå familierne på deres egne præmisser og bruger denne viden i deres praksis,” siger Allan Westerling.
På den måde har forskerne set meget forskellige forståelser af familieliv og forskellige tilgange til forældreinvolvering være til stede samtidigt i den pædagogiske praksis. Så hvordan trækkes der på disse forskellige forståelser af familie og forældre i den pædagogiske praksis? Hvilke forståelser dominerer, og er der noget, der vinder særligt frem?
Det er netop dét som Pernille Juhl og Allan Westerling vil sætte fokus på og undersøge i det kommende forskningsprojekt.
METODE
Forskerne vil i dialog med pædagogisk personale om forståelser af familie og forældresamarbejde gennem en række praksisnære casebeskrivelser baseret på deres tidligere forskning. Fokus i dialogerne bliver spørgsmål som:
Hvordan forstår pædagoger forældres roller og ansvar?
Hvilke forståelser af forældre og familieliv er på spil hvornår?
Hvornår oplever pædagoger forældresamarbejde om børns læring særligt svært og dilemmafyldt?
Derudover skal projektet via en spørgeskemaundersøgelse afdække pædagogers forståelse af forældres opgaver, samt hvilke aktører fra børns familienetværk, som pædagogerne anser for relevante at inddrage i samarbejdet om børns læring og udvikling.
Pointen med projektet er på den måde at udforske forældresamarbejdet som nuanceret og kompleksitet. Der findes nemlig ikke særlig meget forskning om forældresamarbejde på daginstitutionsområdet.
”Den forskning vi laver har ikke som mål at udpege ’tre modeller for forældresamarbejde’. Vi vil i stedet udvikle viden på baggrund af de indsigter, som allerede findes i pædagogisk praksis og i de dilemmaer og udfordringer, som pædagogerne oplever i samarbejde med forældre.”
Med deres forskning vil Pernille Juhl og Allan Westerling også gerne bidrage til at holde fast i nogle af de ting, som allerede fungerer godt. F.eks. det at have et kendskab til familien og møde dem, der hvor de er, omkring barnet. Allan Westerling understreger afslutningsvist, at det øgede fokus på samarbejdet med forældre, blandt andet omkring børns læring, er vigtigt og potentielt kan bidrage til at skabe mindre ulighed og bedre trivsel for børnene.
“Men hvis samarbejdet baserer sig på entydige og fastlåste forståelser af en familie, som i virkeligheden er langt mere komplekse – så risikerer man at gøre det modsatte af, hvad man ønsker. Man risikerer at forøge ulighed og gøre livet svært for mange familier.”
Forskningsprojektet er bl.a. finansieret gennem en ny bevilling, som CeDif har modtaget fra BUPL for perioden 2023-2025. Projektet blev påbegyndt i februar 2023 og løber til januar 2025.
Læs om alle centerets nyeste forskningsprojekter lige her.
FORSKERE I PROJEKTET
Pernille Juhl er lektor og ph.d. ved Center for Daginstitutionsforskning og Roskilde Universitet (RUC).
Allan Westerling er lektor og ph.d. ved Center for Daginstitutionsforskning og Roskilde Universitet (RUC).
