En følelse af ulighed

Følelser er på spil hele tiden i daginstitutioner - både hos børn og pædagoger. Men selvom vi ofte taler om følelser som noget, der udelukkende findes inde i personen selv, så har følelser betydning for vores omverden. Følelser kan f.eks. bidrage til ulighed. Køn og etnicitet har nemlig betydning for, hvilke følelser der er ’tilladte’ for hvem, og hvilke følelsesmæssige situationer børn inviteres ind i. Netop dette er i fokus for det kommende forskningsprojekt ’Hvordan føles forskel? Emotionalitet i ulige køns- og etnicitetsnormer, som forskerne Jo Krøjer og Marta Padovan-Özdemir, skal gennemføre.

Skrevet af Julie Lund, Center for Daginstitutionsforskning

”Med piger er vi meget mere inviterende ind i følelsesmæssige situationer som ’Nååhr, hvor er den sød, og putte og ae’. Mens vi med drenge, er meget mere tilbøjelige til at invitere ind i situationer med følelser som: ’Ahhr, hvor er vi seje, fordi vi tør alt muligt’.”

Sådan fortæller Jo Krøjer og Marta Padovan-Özdemir fortsætter: ”Følelser hos børn bliver også evalueret og håndteret forskelligt at pædagogerne.  Vi vil nogle gange reagere positivt, hvis en pige har en meget frembrusende energi eller viser vredesudbrud. For her har vi ’en pige med ben i næsen’. Men hvis en dreng med etnisk minoritetsbaggrund viser samme følelsesmæssige reaktioner, er vi meget hurtigere til at lægge låg på det eller sanktionere.”

Eksemplerne er fra forskernes tidligere arbejde og viser, at børn ikke bliver inviteret ind i følelsesmæssige situationer på samme måde – det har en etnisk og kønsmæssig ulighed. Samtidigt sker der også hele tiden evalueringer og følelsesregulering af børnene, som altså ikke er lige for alle børn. Det er eksempler som disse, som Jo Krøjer og Marta Padovan-Özdemir vil udforske på ny for at blive klogere på, hvordan følelser er på spil og skaber ulighed i daginstitutionen.

Generelt er følelser og emotionalitet underbelyst, når det kommer til forskning i daginstitutioner. Det er på mange måder paradoksalt, da der kan siges at være følelser involveret i alle de relationer, som både børn og voksne indgår i i daginstitutionen. Der mangler på den måde også et pædagogisk fagsprog for at tale om følelser. I stedet taler vi om venskaber eller trivsel eller om nogle børns (mangelfulde) emotionelle udvikling, men sjældent direkte om følelser.

”Følelser er blevet illegitime i det pædagogiske arbejde, faglighed og håndværk. Man har som pædagog minimum ’styr’ på sine følelser, og helst er det noget, man lægger derhjemme, før man går på arbejde. Men når vi arbejder med pædagoger, kan vi jo se og høre, at følelser popper op – de spiller en rolle i det pædagogiske arbejde,” fortæller Marta Padovan-Özdemir.

Samtidigt fokuserer projektet også på at udforske, hvordan følelser spiller en rolle, når vi taler om ulighed i daginstitutionen. For som eksemplerne ovenfor viser, så er følelser bidragende til at stille forskellige børn ulige. ”Vi har en antagelse om, at der en ulighed i, hvordan man emotionelt håndterer børn – og at den ulighed har med køn og etnicitet at gøre. Nogle følelser bliver dyrket, fremkaldt eller efterspurgt hos f.eks. piger, men ikke hos drenge – og omvendt. Det er et velkendt, men ikke velbelyst tema i forskningen” siger Jo Krøjer.

Formålet med projektet er på den måde at kunne udvikle et fagsprog for at forstå, hvordan følelser får betydning for ulighed i daginstitutionerne. ”Ved at udvikle teoretiske begreber for det, giver det mulighed for også at tale om det i en pædagogisk faglighed. Når vi ved, hvad emotionaliteterne er for en størrelse, og hvordan det skaber ulighed, giver det også et handlerum for at forhindre det.” fortæller Jo Krøjer.

Og Marta Padovan-Özdemir fortsætter: ”Vi vil gerne give pædagoger mulighed for at tage skridtet videre end ’blot’ at konstatere: ’Jeg er vred!’ Vi vil skabe et fagsprog for at kunne forstå en given emotionel situation i praksis og skabe kvalificeret grundlag for at handle, sådan at flest mulige børn, hvis ikke alle, stilles mest muligt lige.”

ET PÆDAGOGISK FAGSPROG FOR FØLELSER

Forskerne ønsker altså gennem det kommende forskningsprojekt at udforske de følelser, som er på spil hver dag hos både børn og voksne i den pædagogiske praksis. Det vil de gøre ved at genbesøge og gennemføre analyser af kvalitativt datamateriale fra to af deres tidligere projekter om daginstitutioner. De nye analyser skal bidrage til at udvikle begreber for emotionalitet og følelser i daginstitutioner, og for hvordan arbejdet med følelser i daginstitutionen kan være med til at skabe kønsmæssig og etnisk ulighed blandt børnene.

De tidligere forskningsprojekter, der trækkes på i denne forskning, er hhv.: Køn og krop. Emotionalitet og kropslighed i børn og voksnes kønnede tilblivelser i daginstitutioner gennemført af Jo Krøjer og støttet af CeDif (2020-2022) og det andet er Normkritisk og normkreativ evalueringskultur i dagtilbud gennemført af Marta Padovan-Özdemir og Stine Del Pin Hamilton og støttet af BUPL’s Forskningspulje 2019 (2019-2022).

Et kvalificeret spørgsmål, der kunne komme fra praksis, kunne f.eks. være, hvad man gør med de følelser, som forskellige børn vækker i én. Må man f.eks. blive vred, når man er på arbejde? Marta Padovan-Özdemir kommer med et eksempel fra en række kurser, hun har afholdt for pædagogisk personale om inklusion.

Her spurgte hun kursusdeltagerne, hvilke slags børn, der fandtes i deres daginstitutioner. Her blev først nævnt drenge, piger osv., men til sidst også en kategori som ’de ildelugtende børn’, som rigtig mange kunne genkende. Disse børn kan vække alverdens følelser i pædagoger. Men samtidigt er pædagoger også forpligtede til at arbejde med alle børn. Så hvad gør man med sine følelser i en sådan situation? Ligesom det kunne være følelser som vrede eller irritation.

Og her gemmer pointen sig: Ved at udforske og blive klogere på, hvordan følelserne spiller ind i daginstitutionens hverdag, kan vi skabe et fagligt rum og sprog for at tale om og arbejde kvalificeret med følelser og ulighed: Hvilke følelsesmæssige erfaringer har pædagogerne? Hvad bliver følelserne brugt til? Og hvad har det af sociale konsekvenser for forskellige grupper af børn?

Forskningsprojektet er bl.a. finansieret gennem en ny bevilling, som CeDif har modtaget fra BUPL for perioden 2023-2025. Projektet blev påbegyndt i februar 2023 og løber til januar 2025.

Læs om alle centerets nyeste forskningsprojekter lige her.

FORSKERE I PROJEKTET

Jo Krøjer er lektor og ph.d. ved Center for Daginstitutionsforskning og Roskilde Universitet (RUC).

Marta Padovan-Özdemir er lektor og ph.d. ved Center for Daginstitutionsforskning og Roskilde Universitet (RUC).