9 nye forskningsprojekter: fra hjemmelæring og flygtningebørn til uddannelse og normeringer

Center for Daginstitutionsforskning har netop godkendt ni nye forskningsprojekter, der starter i 2019. Projekterne spænder bredt fra temaer som læringskufferter og flygtningebørns møde med børnehaven til normeringers betydning og pædagoguddannelsens udfordringer.

Af: Kasper Sørensen

Den 18. december 2018

Ni nye forskningsprojekter ser dagens lys i 2019, hvor dagtilbudsforskere fra Roskilde Universitet og Aarhus Universitet vil undersøge emner lige fra omsorg i daginstitutionen til praksisudvikling gennem video i Danmark og New Zealand.

Forskningsprojekterne er igangsat under Center for Daginstitutionsforskning, der består af forskere fra Roskilde Universitet (RUC) og Aarhus Universitet (DPU), og som samarbejder med forskere fra professionshøjskolerne. Projekterne er sat til at starte i januar 2019.

Læs mere om de ni forskningsprojekter herunder.

Læringskufferter og hjemmelæringsmiljøer

Karen Ida Dannesboe (DPU), Pernille Juhl (RUC) og Allan Westerling (RUC)

Igennem de seneste år er forældre af forskere og politikere blevet udråbt til at være af helt afgørende betydning for børns fremtidige muligheder. Dette betyder blandt andet, at læring og læringsmiljøer ikke alene er indsatspunkt i daginstitutionerne, men også i hjemmene. Med udgangspunkt i de såkaldte læringskufferter undersøger forskerne, hvilke forståelser af læring og læringsmiljøer disse kufferter afspejler samt, hvilken hverdagspraksis og samarbejde sådanne læringsteknologier muliggør i institutionen og hos familien. Undersøgelsen består af etnografisk feltarbejde.

Pædagogers samarbejde med forældre og forvaltning

Karen Ida Dannesboe (DPU) og Bjørg Kjær (DPU)

Projektet fokuserer på forældre, pædagoger og Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings (PPR) samarbejde om børn i vanskeligheder. Der spørges til, hvordan pædagoger i samarbejde med PPR forstår disse børn og deres forældre, og hvordan forældrene oplever og erfarer det at have et barn i vanskeligheder og samarbejdet omkring det. Metoden består af feltarbejde og interviews.

Omsorg i daginstitutionsarbejdet

Kim Rasmussen (RUC), Niklas Chimirri (RUC), Thomas Gitz-Johansen (RUC) og Pernille Juhl (RUC)

Med baggrund i det netop afsluttede forskningsprojekt ”At have det godt” retter forskerne blikket mod omsorgen i daginstitutionen. Med udgangspunkt i tidligere materiale og en række nye forskningsværksteder forsøger projektet at svare på, hvordan omsorg udspiller sig; fra personalet, hos børnene, mellem børnene, i institutionens rammer, samt fra artefakter og ting.

Cultural landscapes of early childhood education and care

Niels Kryger (DPU) og Allan Westerling (RUC)

Med et tværkulturelt fokus vil dette projekt bruge video-materiale som udgangspunkt for praktikeres refleksion over eget arbejde. Videomaterialet består af klip fra institutioner i Danmark og New Zealand. Intentionen er, at pædagoger ved at se video fra egen og en anden kulturel kontekst får mulighed for at reflektere over og tranformere egen praksis. Videoen vil blive vist til pædagogisk personale i Danmark og New Zealand.

Pædagoguddannelsens udfordringer i lyset af udviklingen på daginstitutionsområdet

Steen Baagøe Nielsen (RUC)

Dette forskningsprojektet retter blikket mod pædagoguddannelsen for at undersøge, hvordan uddannelsen indrettes for at ’imødekomme’ udfordringer i praksisfeltet. Der spørges, hvorvidt dannelses- og erfaringspædagogiske traditioner får plads i en tid med øget instrumentelt kvalitet- og uddannelsestænkning, konceptpædagogik og evidensbasering. Undersøgelsen vil basere sig på observationer og interviews med studerende og undervisere.

Normeringers grundlag og betydning

Tomas Ellegaard (RUC)

Normeringer er en omdiskuteret sag – ikke mindst spørgsmålet om, hvordan man overhovedet skal udregne normeringer i daginstitutionerne. Interessen i dette forskningsprojekt deler sig i to spørgsmål: 1. Hvordan er normeringer blevet til historisk? 2. Hvordan påvirker antallet af professionelle voksne børns aktiviteter? Metoden vil bestå af dokumentanalyser og observationer i en række børnehaver.

Lyst og ulyst i børnehavetiden: et studie af forholdet mellem klasse, læring og lyst i hjem og daginstitution

Dil Bach (DPU)

Siden midten af 1990’erne er der opstået en ny global diskurs om læring, hvor lyst og motivation udgør centrale principper. Denne diskurs er også til stede i læringsforståelser i den nye styrkede læreplan. Antropolog Dil Bach har tidligere undersøgt, hvordan lyst og læring blev forstået og praktiseret hos velhavende familier i Nordsjælland. I dette projekt vender hun blikket mod mindre privilegerede familier i Vestsjælland for at se, hvordan læring og lyst her bliver praktiseret i daginstitution og hos familien.

Peer talk som ressource for børns sproglige læring

Annegrethe Ahrenkiel (RUC) og Lars Holm (DPU)

Et stigende fokus på børns sprog har de senere år udmøntet sig i en omfattende sprogtestning samt et stort antal forsknings- og udviklingsprogrammer, der sigter mod at stimulere og styrke børns sprog. Sprogforståelsen går ofte ud på at styrke børns læsning ordforråd, der kan ses som en snæver og dekonstekstualiseret forståelse af børns sprog. Nærværende projekt tager afsæt i en helhedsorienteret forståelse og fokuserer på den sproglige kommunikation mellem børn – peer talk – som en værdifuld ressource for den sproglige læring. Metoden vil bestå af et dybdegående sprogetnografisk arbejde med en række udvalgte børn, der følges tæt gennem deres dagligdag.

De yngste flygtninge- og migrantbørns møde med daginstitutionen

Eva Gulløv (DPU) og Jan Kampmann (RUC)

Der mangler i høj grad indsigt i, hvordan samfundets integrationstiltag opleves af dem, de er rettet imod. Med udgangspunkt i børnenes perspektiv undersøger forskerne, hvordan mødet med den danske daginstitution opleves af migrantbørn og deres forældre. Gennem feltarbejde i daginstitutioner udforskes børn og forældres oplevelser samt det pædagogiske personales tilskyndelser til integration.