Forsker til international konference: Vi skal huske børneperspektivet

I oktober var forskere og praktikere fra hele verden, nærmere bestemt 285 deltagere fra 39 lande, samlet fem dage i København til international konference om kritisk børnehavepædagogik. Centerleder og forsker Annegrethe Ahrenkiel deler her sine vigtigste pointer og indtryk fra RECE-konferencen 2018.


Af: Kasper Sørensen

Den 19. december 2018

Efterårssolen kastede gavmildt sine lyse stråler ned på de røde murstensbygninger og falmede lindetræer på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) nord for København, mens knap 300 deltagere fra hele verden indenfor lyttede til oplæg om alt fra hygiejneforståelser i indiske børnehaver, pædagogers oprør i Norge til børns rettigheder i det post-koloniale Sydafrika.

Fra søndag til torsdag i efterårsferien var Center for Daginstitutionsforskning (CeDif) vært for 26. udgave af den store internationale konference med navnet ’Reconceptualizing Early Childhood Education’ (RECE).

Annegrethe Ahrenkiel, som er centerleder i CeDif og lektor på Roskilde Universitet, fortæller her, hvad der for hende var de vigtigste pointer på konferencen.

Dokumentation skal inddrage børns perspektiver

Selvom Annegrethe Ahrenkiel havde meget at se til som vært for konferencen, nåede hun alligevel at se et par oplæg, herunder et ph.d.-projekt om børns leg og pædagogers dokumentation, der gjorde stort indtryk på centerlederen.

”Noget af det vigtigste jeg tager med mig fra konferencen, er, hvordan dokumentationsformer kan hindre blikket for, hvad der er det vigtige. Jeg var inde og høre en prisbelønnet ph.d., som havde undersøgt in- og eksklusionsmekanismer i børns leg, og hendes pointe var, at pædagogerne slet ikke så det. Det undrede jeg mig over og spurgte; ’jamen, er pædagogerne der slet ikke?’, hvortil hun svarede ’jo, jo, de sidder lige ved siden af med deres skemaer og dokumenterer børns sociale udvikling’, men fordi de her skemaer har et stærkt individualiseret fokus på det enkelte barns kunnen, så ser personalet slet ikke det, der er på spil mellem børnene.”

Annegrethe genkender fra sin egen forskning, hvordan at de voksnes perspektiver og styring kan komme til at skygge for det, der optager børnene:

”Eksemplet med pædagogerne, der med skemaer i hånden ikke ser børnenes indbyrdes leg, skærper blikket for, hvad det er voksenperspektiver kan og ikke kan. Voksenperspektivet kommer til at trumfe blikket for, hvad der er på spil mellem børnene, som derfor bliver noget mindre væsentligt. Jeg er via de oplæg, jeg har set på konferencen, blevet mindet om, hvor meget det egentlig kræver at holde fast i børneperspektivet, og hvor vigtigt det er, at dette perspektiv indgår i dokumentationsformer, så pædagogerne skal gøre sig anstrengelser for at spørge sig selv, hvordan det her opleves fra børnenes vinkel.”

Snævert fokus på dansk sprog devaluerer flersprogede børn

Konferencen gæstede forskere fra blandt andet New Zealand, Canada og USA, hvor sproglig mangfoldighed er et vilkår, hvilket Annegrethe, der til dagligt forsker i børns sprog, mener Danmark kunne lade sig inspirere af.

”Det har været interessant som sprogforsker at høre om projekter fra lande, hvor de er meget mere multisproglige end vi er i Danmark. Her i landet er der i høj grad en monolingvistisk tilgang til børns sprog, og denne tilgang kan komme til at gå ud over respekten for børns forskellige sprog og muligheden for at se sproglig mangfoldighed som en ressource.”

Forskeren påpeger videre, hvordan at sprog ikke ’bare’ er et middel til at kommunikere, men også indgår som en del af børnenes person og identitet:

”Jeg deltog i en session, hvor betydningen af, at børn bliver anerkendt for deres modersmål og har ret til at udtrykke sig på det, blev tydeligt, da en deltager sagde; ’hvis du kritiserer mit sprog, så er det hele min person, du devaluerer’. I Danmark står der i dagtilbudsloven, at sproget i danske institutioner skal være dansk, hvilket på mange måder er underkendende for børn, der har et andet modersmål. Det taler også ind i hele den institutionelle miskendelse, der er for de her børn – vi skal huske på, at sprog ikke bare er sådan en ydre markør, det er et dybt identitetsmæssigt forhold.”

Leder: en mulighed for at spejle egen praksis

Til konferencen var der også en række danske pædagoger, ledere og konsulenter, som alle var meget begejstrede for de mange interessante oplæg og indblik i andre landes måde at gøre tingene på.

En af deltagerne var Maibritt Iversen, der til dagligt er pædagogisk leder i børnehaven Stenurten i København. Hun var særligt glad for at kunne reflektere over sin egen hverdag i mødet med andre nationaliteter.

Det er altid berigende at spejle egen praksis og lære om andre kulturelle ståsteder. På den ene side som en bekræftelse af det vi gør godt her i Danmark, men også til at udvide ens horisont og lære noget nyt og få en anden vinkel på vores institutionslogikker.”  

Konferencen 'RECE' er en tilbagevendende begivenhed, der næste år holdes i Las Cruces i New Mexico, USA. Du kan læse mere om næste års konference og RECE-bevægelsen på hjemmesiden receinternational.org.

Forrige
Forrige

Ny bog sætter ord på omsorgsarbejdet i vuggestuen

Næste
Næste

Forsker: Diagnosekulturen påvirker forældre og pædagogers forestilling om det (skole)parate barn (Copy)