Deltag i fyraftensmøde om familieforståelser i pædagogisk praksis
Center for Daginstitutionsforskning inviterer til gratis formidlingsarrangement om familieforståelser i pædagogisk praksis
Vi har fornøjelsen af at invitere til et spændende fyraftensarrangement, hvor forskerne Pernille Juhl og Allan Westerling vil præsentere de foreløbige resultater fra deres aktuelle CeDif-projekt ’Familieforståelser i pædagogisk praksis’.
På denne aften vil du få indsigt i de nyeste forskningsresultater inden for feltet, samtidig med at du får mulighed for at stille spørgsmål, deltage i faglige diskussioner og dele erfaringer med de øvrige deltagere.
Alle med interesse i emnet er velkomne.
Tilmeld dig allerede nu og vær med til en inspirerende aften med ny viden og faglige refleksioner.
Program
18.00-18.30 Velkomst: Sandwich, sodavand og kaffe og kage
18.30-18.45 Introduktion til arrangementet
18.45-20.00 Oplæg v/ Pernille Juhl
Oplægget vil illustrere, hvordan forholdet mellem familie og daginstitution har udviklet sig med særligt fokus på de senere års ændrede betingelser for forældresamarbejde. Oplægget vil også præsentere empiriske eksempler fra forskningen, som viser situationer, hvor samarbejdet bliver særligt svært, og hvordan det samtidig er nødvendigt.
Oplæg v/Allan Westerling
Oplægget giver et overblik over de emner, som pædagogisk personale og forældre oftest samarbejder om. Samtidig diskuteres hvordan nogle af de velkendte forståelser af forældre (fx ”curlingforældre”, ”usikre”, ”karriereforældre”) kan stå i vejen for at forstå nuancerne i hverdagens samarbejde. Det sker med afsæt i konkrete eksempler fra pædagogisk praksis.
20.00-20.30 Fælles diskussion og opsamling
Om forskningsprojektet
Igennem de senere år er forældre af både forskere og politikere i stigende grad blevet udråbt som afgørende for deres børns muligheder og læring. Dette har ikke blot skabt nye opgaver for forældre men også for pædagogisk personale, fordi det er dem, der formidler de opgaver, forældre forventes at varetage. Når forældre i stigende grad inddrages på denne måde, skaber det særlige forestillinger om, hvilke opgaver forældre kan og skal løse.
Dette forskningsprojekt har undersøgt, hvilke forståelser af familie og forældreskab, pædagoger trækker på i deres samarbejde med forældre. Projektet belyser hvilke dilemmaer pædagoger oplever i samarbejde med forældre om børns læring. Derudover har projektet undersøgt, hvordan pædagoger forstår forældrenes roller og ansvar, samt hvilke forståelser af familielivets arbejdsdelinger, der trækkes på i den forbindelse.
Forskere i projektet: Allan Westerling & Pernille Juhl
Du kan læse mere om projektet i denne artikel, der uddyber projektets relevans, vidensbidrag og metoder.
Praktiske oplysninger
Tid: Arrangementet afholdes onsdag d. 27. november fra kl. 18.00 til 20.30.
Sted: Roskilde Universitet, Universitetsvej 1, 4000 Roskilde, lokale 03.1-S21 – Auditorie B.
Tilmelding
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding. Du tilmelder dig ved at følge dette link: tilmelding
Tilmeldingsfrist er d. 13. november.
Der er begrænset pladser, som bliver fordelt efter først til mølle-princippet.
Offentliggørelse af optagelser
Vi gør opmærksom på, at vi eventuelt tager situationsbilleder under arrangementet, som kan bruges til dokumentation og promovering af CeDif på vores hjemmeside, sociale medier og i vores nyhedsbrev. Hvis du ikke ønsker at medvirke på billeder, bedes du kontakte os inden arrangementet via cedif@ruc.dk eller informere os ved ankomst til arrangementet.
Parkering
Ved ankomst i bil skal du have en parkeringstilladelse i forruden, hvis du parkerer på parkeringsområderne P2 og P3. Parkeringstilladelsen kan downloades på tilmeldingssiden. Parkeringsområdet P1 kræver ingen tilladelse.