Social ulighed i børnehøjde
Siden 2005 har der været frit børnehave- og skolevalg i Danmark under forudsætning af plads og med hensyn til den sociale sammensætning i institutionerne. Mange forældre har taget denne mulighed til sig og investerer tid og ressourcer i at få plads til deres børn i bestemte børnehaver og skoler. Der er dog ikke undersøgt meget om, hvilke bevæggrunde forældre prioriterer og vælger ud fra, og hvad det fri institutionsvalg har af betydning både for børnenes relationer og for samfundets sociale sammenhængskraft. Internationale undersøgelser peger på, at det frie institutionsvalg har forstærket sociale skillelinjer.
I dansk sammenhæng har både dagtilbud og skoler i den klassiske velfærdsforståelse haft til hensigt at fungere klasseoverskridende. Her skal børn møde andre børn og på den måde overkomme sociale, økonomiske og kulturelle skillelinjer. Undersøgelser peger dog på, at social segregering begynder allerede i børnehavealderen. Men hvad er sammenhængen mellem børns sociale præferencer og relationer i børnehaven og deres sociale baggrund? Formår institutionerne at løse den tiltænkte integrerende opgave, eller bidrager børnehaven til social segregering?
Det er netop det, der er i fokus i CeDif-forsker Eva Gulløvs igangværende forskningsprojekt.
“Jeg søger svar på, hvilken rolle børnehaven spiller i forhold til sociale skillelinjer i samfundet. Er børnehaverne gode til at overkomme de forskelle, der er i børnenes hjem og dermed faktisk give dem erfaringer med at omgås mange forskellige slags mennesker, eller er børnehaven første led i en lang kæde, hvor man lærer, at der er forskellige slags, og at “jeg hører til en slags og dem derovre er en anden slags” fortæller Eva Gulløv om projektet.
Skrevet af Linnea Amalie Dahl, Center for daginstitutionsforskning
Sociale skillelinjer i børnehaven
Med projektet “Sociale skillelinjer i børnehaven” vil professor i antropologi og forsker Eva Gulløv undersøge, hvilke kræfter der får børnehavebørn til at søge mod nogen og væk fra andre og hvilken rolle pædagoger og forældre spiller i børnenes sociale relationer og interesser. Eva Gulløv har lavet feltarbejde i forskellige børnehaver i en forstad til København og over fire måneder observeret børnenes dagligdag i institutionerne.
Ved at være til stede i børnenes hverdagsliv, har hun fulgt med i, hvem børnene er optaget af at lege med, hvilke lege der udvikler sig, om pædagogerne er opmærksomme på relationsdannelser mellem børnene, og hvilke mønstre der ses i børnenes sociale præferencer eller distancer. Hun har også interviewet en del af de største børns forældre, for at undersøge hvordan de prioriterer, når de skal vælge skole, og hvad de tænker og mener om børnenes venskabsrelationer og interesser.
Leger lige børn bedst?
Ofte italesætter pædagogisk personale børnenes sociale præferencer som styret af en interesse for f.eks. fodbold, lego eller puslespil, og mange forældre mener, at deres børn selv bestemmer, hvem de vil lege med.
Men forskning tyder på, at børns interesser også hænger sammen med deres sociale baggrund, og at forældre har holdninger til, hvem deres børn helst skal lege med og danne relationer til. Det tegner et billede af, at børn finder sammen med dem, der ligner dem med hensyn til deres hjem og interesser; ferie og fritidsaktiviteter og opdragelse og værdier.
“Daginstitutioner er en del af velfærdsstaten, og det har været en udtalt ambition, at børn her kan møde børn med mange forskellige baggrunde og lære at omgås. Det er noget af limen i samfundet, at vi kan omgås hinanden, selvom vi har forskellige privilegier og forudsætninger og ressourcer.
Det ligger i hele udbygningen af daginstitutionsområdet at det er godt, at børn fra en tidlig alder møder andre børn, som er en anden slags og jeg tror det er noget pædagoger generelt vil være enige i. Men jeg tror ikke, at de ser det helt som deres opgave at understøtte relationer, der krydser sociale opdelinger, og jeg ser heller ikke, at der gøres noget systematisk for det” fortæller Eva Gulløv om interessen bag projektet.
Gennem kvalitative interview vil Eva Gulløv undersøge, hvordan forældre ser på deres børns venskabsrelationer. Om nogen vælges til og andre vælges fra. Hun vil desuden undersøge, hvad der lægges vægt på i forbindelse med skolevalg.
“Det virker som om forældrene står lidt i et dilemma mellem på den ene side at se en kæmpe kvalitet i mangfoldighed og det gode ved at deres barn lærer en masse andre at kende - og på den anden side, så må det ikke kamme over og der må ikke være for mange socialt belastede familier i skolen”
Et overraskende fællesskab på tværs af sociale skel
Selvom Eva Gulløv fortsat er i gang med sit projekt, kan hun allerede nu, på baggrund af sin data, se nogle af de mønstre og tendenser, som hun havde forventet at finde. Men i sine observationer af børnehavebørnene, finder hun også noget, som overrasker hende.
“En ting, som jeg var lidt slået af, og jeg ved så ikke helt hvordan det hænger sammen, men det var, hvor meget referencer til populær kulturelle programmer og spil på sociale medier betyder. Jeg har været ude og lave observationer i børnehaver hvert femte år de sidste 30 år, men det har jeg bare aldrig set før”
fortæller Eva, og refererer til både gaming og sociale medier, som eksempler på interesser, der kan skabe fællesskaber på tværs af de børn, som på mange områder er forskellige i forhold til deres sociale baggrund.
“Så er der nogle drenge der finder sammen om at “vi skal lege Fortnite”. Det er ret tydeligt at de ikke rigtig kender Fortnite og også er lidt for små til det, men de har fået med sig, at det er noget spændende og super cool (...) og de finder sammen om det på kryds og tværs af socioøkonomisk baggrund hjemmefra og hvad deres forældre har af uddannelsesbaggrund og etnicitet. Og jeg synes faktisk det er ret sjovt, at hvor jeg i det tidligere studie så f.eks. lego drenge som distinkt forskellige fra fodbolddrengene, så ser jeg her nogle børn, som finder sammen om nogle spil og et underholdningsunivers, som faktisk er ret overskridende i forhold til sociale opdelinger”
“Jeg tror på en måde, at hele det digitale univers - som nok er dér, hvor forældre alligevel er mindst opmærksomme på, hvad børn suger til sig. - Det er ikke tilfældigt, at det er dét, der pludselig forener på nogle nye måder eller overskrider andre skillelinjer.”
Projektets metodiske tilgang
Forskningsprojektet bygger på etnografisk feltarbejde, hvor Eva Gulløv over fire måneder har været på besøg i to børnehaver og observeret børn og pædagoger i deres dagligdag. Desuden foretager hun interviews med en række forældre.
Projektet trækker primært på en række forskellige sociologiske undersøgelser og teorier, der har arbejdet med spørgsmål om den reproducerende rolle i uddannelsesinstitutioner. Teorier der viser, hvorfor det er vigtigt at forske i sammenhængen mellem institutioner og sociale skel ,og hvad social baggrund og etnicitet betyder for præstation i uddannelsessystemet.
Projektet inddrager også en række børne- og barndomsforskere, der mere eksplicit fokuserer på, hvordan børn indgår i og bidrager til samfundsforandringer.
“Jeg er ikke interesseret i at kortlægge statistiske fordelinger i skolevalg eller i forældreindkomst eller sådan noget. Jeg er interesseret i de menneskelige fortolkninger - både i børnehøjde og i forældrehøjde (...) Jeg er interesseret i at gå ret tæt på menneskers fortolkning af andre mennesker og deres valg, motivation, deres sympatier og antipatier. Altså hvordan de ser sig selv i forhold til andre, - og hvor de ser forskelle og ligheder, samt hvad det betyder for deres valg” fortæller Eva om baggrunden for projektets kvalitative metodiske fremgangsmåde.
Forskningsprojektet er et delprojekt under temaet: “Småbørnsfamiliers positioneringer og prioriteringer ift. Læringsdagsordenen".
Projektet er bl.a. finansieret gennem en bevilling, som CeDif har modtaget fra BUPL for perioden 2023-2025. Projektet blev påbegyndt i februar 2023 og løber til udgangen af januar 2025.
Læs om alle centerets nyeste forskningsprojekter her.